torsdag den 30. maj 2013

Ny skønlitteratur - juni 2013

Så er det i det mindste på kalenderen sommer, og det mærkes på flere måder: For det første kommer der ikke meget ny skønlitteratur de næste par måneder, og for det andet er det forholdsvis få genrer, der er repræsenteret, hovedsagelig sommerferiegenren "fortsættelse af serier", og hvis det nu skal pensles mere ud: Mord og sex!.
Junis store krimiudgivelse er Politi af Jo Nesbø, som er på gaden d. 10. juni. Det er hans tiende bog i den fremragende serie om politimanden Harry Hole med både alkoholiske og og andre lig i lasten. Når man ser bogens bagside, ligner optakten til den tiende bog i store træk de andre ni - og det plejer at garantere for fuld valuta for pengene!
Danmarks nye krimihåb og modtager af Det danske Kriminalakademis diplom for bedste spændingsdebut i 2012, journalisten Jesper Stein, udgiver d. 18. juni Bye, bye Blackbird, efterfølgeren til Uro. Det er igen Nørrebro, der danner ramme om vicepolitikommissær Axel Steen i en sag om en sadistisk drabs- og voldtægtsmand, der er løs i bydelen - er det mon Amagermanden overført til 2200 N? Det bliver spændende at se, om Jesper Stein holder det meget lovende niveau i den svære toer.
Men der mere krimi: Lars Kjædegaard udgiver Sorte sø, der er femte bind i serien om de de to efterforskere Anita Hvid og Thor Belling, der denne gang er i Silkeborg i en sag om en ung mands mystiske druknedød i en tidligere vandkraftsø nær Silkeborg. Jeg har ikke selv læst noget af Kjædegaard, men kan da se, at han plejer at få pæne anmeldelser. Så det ku' da være, at man skulle udvide repetoiret af danske krimiforfattere...
På "spindesiden" er den nye bølge af erotiske romaner for kvinder (kaldet husmoderporno) repræsenteret ved Bundet til dig (13.6) af Sylvia Day, "tredje og sidste bog i Crossfire-serien om Eva og Gideons forhold. Eva har, fra første øjeblik hun mødte Gideon, været nærmest magnetisk tiltrukket af ham. En del af grundet til dette, er at hun kunne se, han var en skadet sjæl ligesom hende selv. Eva og Gideon må se deres indre dæmoner i øjnene. Samtidigt må de acceptere konsekvenserne af deres lyster".  
Desuden kommer andet bind af Maya Banks' Breathless-trilogi, Glød (3.6). Jace Crestwell og Ash McIntyre deler alt - også kvinder. Men da Jace møder Bethany, begynder han at føle  jalousi. "Den magtfulde besættelse truer, overvælder og ophidser ham. Jace vil ikke dele Bethany med nogen anden. Han er fast besluttet på at være den eneste mand i hendes liv, også selvom det måske vil betyde enden på et livslangt venskab med Ash og koste ham en ualmindeligt dygtig forretningspartner. Bethany skal være hans og hans alene. Men ønsker hun selv det?"
Noget der stikker temmelig meget af i det erotiske felt er en genudgivelse af Ane 
Schmidts to romaner Jeg og Ham, der først udkom i 1983 og '84. Nu genudgives de i et bind under titlen Anelser d. 14 juni. I 1990 afslørede digteren Asger Schnack, ar han stod bag bøgerne, hvilket vakte en del furore på det litterære parnas. Hovedpersonen i de to fortællinger er en 33-årig kvinde. I drømmeagtige sekvenser fortæller hun om sine grænseoverskridene erotiske erfaringer, Jyllands-Posten: "Romanen er skrevet med en perlende latter og en fjern uro, der mødes i virtuose sætninger, som rummer mere poesi end mange digtsamlinger - og så denne rene, befriende lyst." Spændende at se om den holder - forsiden er i hvert fald enormt flot!
Det var, hvad jeg har udvalgt for den næste måned. Og det er tyndt, men så må vi jo for en gangs skyld ud i solen - eller regnen.
Rigtig god sommer trods alt!

12. juni 2013: Så kom den faktisk. Jeg glæder mig som et lille barn til Cormac McCarthys Blodets meridian, som fik en seksstjernet anmeldelse over hele forsiden på Politikens kultursektion i dag. Den danske udgave har ellers været forsinket i flere år, mens originalen kom for 28 år siden. Så der burde jo have været tid... 18. juni 2013: Er læst, er anmeldt - til topkarakter!

Som sædvanlig kan dette indlæg måske få suppleringer hen ad vejen. 
Se nyere/tidligere indlæg om kommende bøger

onsdag den 29. maj 2013

Grégoire Delacourt: Ønskelisten, 2013

Flyv ikke høj're end vingerne bær'!
Pointen i Grégoire Delacourts lille roman Ønskelisten er stort set den samme og lige så banal som Lille Palles landeplage. Nok er bogens banalitet bedre skrevet, men til gengæld er den 206 sider lang...
Den 47 årige Jocelyne Guerbette lever et helt stilfærdigt og almindeligt liv i den mindre franske provinsby Arras, sammen med ægtemanden Jocelyn. Jocelyne har en lille sybutik og blogger om syning, men drømmer om noget mere. Hun overtales til at spille lotto og vinder i første hug 18 mill. euro. 
Men lykken er hverken gods eller guld, der er jo også kærligheden og de små og tilsyneladende ubetydelige glæder i livet, som ikke kan købes for penge. Og mange penge er kun til bekymring, og det får både Jocelyne og Joselyn at mærke...
Som det nok kan mærkes, er min begejstring for Ønskelisten begrænset! Det er så banalt at det næsten gør ondt, hver gang pointen for Gud ved hvilken gang slås fast med titommerssøm.
Er der da ikke noget positivt at sige. Jo, sproget er godt og oversættelsen flyder fint. Lige til at skovle ind. Og pointen er da nok ikke helt løgn, men derfor behøver den da ikke gentages i hver eneste sætning, en hel - omend lille - bog igennem.
Forfatteren har selv forbrudt sig mod sin pointe ved at gøre en hel roman ud af en historie, som havde været mere på plads i en novelle.
*1/2  
(Hr. Ferdinand, 206 sider. Udgivet 5. marts 2013. Oversat af Agnete Stjernfelt fra fransk: La liste de mes envies, 2012 )
Se bogens bagside
Se mere om bogen på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelse fra Politiken og Berlingske

Erling Jepsen: Den sønderjyske farm, 2013

"Jeg havde en Farm i Afrika ved Foden af Bjerget Ngong." 
(Første linie af Karen Blixens Den afrikanske Farm, 1937)
 De to romaner, der har skabt Erling Jepsen et navn i dansk litteratur er ikke mindst de to galgenhumoristiske sønderjyllandsberetninger om Allan og hans familie Kunsten at græde i kor, 2002 og Med venlig deltagelse, 2006. Men også den grumme Frygtelig lykkelig, 2004, der senere blev en syvdobbelt Robertvinder på film, viste Jepsen i fuldt potentiale.
I tredie bind i serien om Allan er vi tilbage i Gram i slutningen af 1960'erne, et års tid efter faderens overgreb på storesøsteren Sanne i Med venlig deltagelse. Allan er tretten og har fået overtalt sin far til, at han må forsøge sig med kaninavl.Og det er ret utroligt, hvor meget underholdning Jepsen kan få ud af seks kvadratmeter kaninbur! Men meget af Allans og familiens sociale liv udspiller sig også på kaninfarmen. For efter Sanne blev fjernet, har omgivelserne ikke ligefrem stået i kø for at komme tæt på familien...
Og det er stadig den dysfunktionelle familieberetning, der står i centrum af Den sønderjyske farm. Faderens psykiske nerver og religiøse kvabbabelser og moderens lejlighedsvise og tilfældige utroskab er centrale for den nu seksoghalvtrsårige forfatter og dramatiker Allan, der fortæller historien. Forøvrigt er Erling Jepsen en seksoghalvtresårig forfatter og dramatiker - og så kan man jo tænke sit...
Efter at være blevet grumme skuffet over Jepsen Biroller, 2009 og ikke mindst Hovedløs sommer, 2011, er det skønt at være tilbage på jepsensk hjemmebane i Sønderjylland. Den sønderjyske farm er helt på omgangshøjde med de to første bind i serien, men er nok præget af en noget lettere stemning end forgængeren. Det skyldes både hele historien, men også de strejf af blixensk prosa, der indimellem kommer. Det ville da også have været synd for Allan, hvis ikke lyssynet skulle være med ham - selv om der da er meget, der skal gemmes bag enterprise og kaniner. Meget, meget fint come back til romanforfatteren Erling Jepsen. 
"Jeg havde en farm i Sønderjylland ved foden af Gramby Bakke." 
(Første linie af Erling Jepsens Den sønderjyske farm, 2013)
**** 
(Gyldendal, 271 sider. Udgivet 15. april 2013)

Se bogens bagside
Se mere om bogen på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra PolitikenInformation og Arbejderen

tirsdag den 28. maj 2013

Josef Haslinger: Jáchymov, 2013

Den tjekkiske by Jáchymov tæt ved den tyske grænse er et kendt kursted, hvor det radonholdige vand siges at lindre eller helbrede især gigtsygdomme. Men byen var også i 1950'erne og 1960'erne hjemsted for en frygtet lejr, hvor især de mest betydningsfulde politiske fanger under kommunismen uden nogen beskyttelse gravede efter uran i minegangene i bjerget.
Den østrigske forfatter Josef Haslinger har brugt den tjekkiske balletdanserinde Blanka Modrys historie om sin far, den legendariske ishockeymålmand og dobbelte verdensmester med Tjekkoslovakiet Bohumil Modry, der sad i lejren i nogle år. Han døde syv år efter løsladelsen af følger efter den radioaktive stråling, han var udsat for i Jáchymov.
Haslinger lader Blanka Modry møde en østrigsk forlægger, da de begge forgæves forsøger at få et værelse på den lille håndfuld kursteder i byen. Forlæggeren vil have et kurophold for sin gigtsygdom, men Blanka vil se de miner, der førte til hendes fars død. Forlæggeren tilbyder Blanka at køre hende til Karlsbad, og undervejs får han faderens historie, som han i første omgang forgæves forsøger at overtale hende til at skrive ned og få udgivet.
Det er en rigtig god biografisk roman, som Josef Haslinger har skrevet om Bohumil Modrys fald fra stjernehimlen og ned i gangene i uranminerne. Men det er faktisk en endnu bedre bog om, hvad der sker med børnene i en familie, hvor resten af familien også straffes for faderens fiktive forbrydelser. Og allerbedst er den måde, som forfatteren kører sin pointe hjem, om hvor meget "den virkeliggjorte socialisme" og nationalsocialismen lærte af hinanden i metoder til at fordreje sandheden og fornedre sine modstandere. Ubehagelig læsning - flot skrevet og fint oversat.
****   
(Tiderne Skifter, 263 sider. Udgivet 16. marts 2013. Oversat af Jacob Jonia fra tysk: Jáchymov, 2011)
Se bogens bagside
Lån bogen bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken, Jyllands-Posten og Information

søndag den 26. maj 2013

Christian Dorph & Simon Pasternak: Afgrundens rand, 2007


Afgrundens rand er, hvad de fleste af personerne i denne bog er godt på vej imod. Det er dog i en anden forstand end den økonomiske afgrund, som finansminister Knud Heinesen talte om i 1979, hvor han sagde, at Danmark ikke var på afgrundens rand, men på vej hen imod den.
En nat i oktober '79 findes entrepenøren Keld Borch knivdræbt i en kabine i Men's Club i Istedgade liggende ovenpå en 8-10 årig dreng. Men vicekriminalkommissær Ole Larsen finder samtidig den deprimerede og døddrukne kriminalassistent Erik Rohde i kabinen og beslutter sig sammen med kriminalassistenten Anita Jensen at gemme Rohde lidt væk på et hotel.
Obduktionen af Borch tyder på en grønlandsk drabsmetode, men der viser sig flere forskellige spor: En pædofil ring, menneskesmugling fra Tyrkiet, spionage og frafaldne nazister, der ønsker at beskytte deres fortid - med tråde tilbage til en anden forbrydelse lige efter krigen. Og dette samtidig med, at de tre politifolk forsøger at redde resterne af deres egen tilværelse.
Afgrundens rand er ligesom de to forfatteres første bog om Larsen og Rohde, Om et øjeblik i himlen, et glimrende tidsbillede fra de halvfjerdsere, som jeg gik i skole i. Der bliver hele tiden lagt på dette tidsbillede med detaljer fra både frokostborde og storpolitiske konflikter. Men også krimidelen er god. Det er mildest talt et ret speget plot, men Dorph & Pasternak formår at holde trådene samlet, så der ikke kommer større kluddermor i de mange sidehandlinger. Og det er ret dygtigt gjort. 
Så: Fin bog og jeg tror, jeg igen kunne finde på at bruge et par dage i sommerferien i selskab med Rohde, Larsen, Jensen, Dorph & Pasternak i Jeg er ikke her fra midten af firserne .
***1/2 
(Gyldendal, 407 sider. Udgivet 22. juli 2007)
Se mere om bogen på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra PolitikenInformation, Berlingske og LitteraturNU

torsdag den 23. maj 2013

Catel Muller & José-Louis Bocquet: Kiki fra Montparnasse, 2013


Modellen og sangerinden Kiki (Alice Prin) blev også i virkeligheden født i 1901 og døde i 1953 efter årtiers misbrug af alkohol og andre stoffer. Hendes mor efterlod hende efter fødslen hos mormoderen, og fra en alder af ca. ti år optrådte hun som barsangerinde. Det levende kunstnermiljø på Montparnasse i Paris tog hende til sig som muse, og hun blev meget hyppigt brugt som model. Ikke mindst samleveren gennem en årrække, den amerikanske fotograf Man Ray (1890-1976) udødeliggjorde hende med bl.a. fotografiet Le Violon d'Ingres, som også har fået lov til i tegnet version at pryde den grafiske biografis forside.
Kiki fra Montparnasse følger Kikis liv fra vugge til grav, med hovedvægten lagt på hendes storhedstid i 1920'ernes kunstnermiljø med dadaisterne, Picasso, Jean Cocteau, Hemingway m.fl. Det er der selvfølgelig helt klart grund til, men jeg synes, at nedturen frem mod hendes død bliver svigtet noget i biografien. De sidste ti år af Kikis liv overstås på lidt over tyve af de de 368 sider, som historien tager.
Man Ray: Le Violon d'Ingres,
1924
MEN, det er en rigtig god bog, og især tidsbilledet fra 20'erne og 30'erne er glimrende indførsel i den tids
dadaistiske og temmelig dekadente kunstnermiljø med Kiki som centrum. Hun bliver både dyrket men også svigtet i sit misbrug af miljøet, som ender med at suge hende ud og efterlade hende.
Tegningerne er vældig fine og tydeligvis fra den franske tegneserietradition, og både Catels streg og Bocquets tekst gør sit til, at man forstår, hvorfor Kiki blev til den dronning af Montparnasse, som hun blev.
***1/2 
(Fahrenheit, 413 sider. Udgivet 28. februar 2013. Oversat af Dorthe Frei Christensen fra fransk: Kiki de Montparnasse, 2007)
Se bogens bagside
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra PolitikenBerlingske og Nummer 9
Læs artikler på Wikipedia om Alice Prin (Kiki) og Man Ray

mandag den 20. maj 2013

David Nicholls: Den evige toer, 2013

Skuespilleren Steve McQueens (nej, ikke den Steve McQueen) karierremæssige højdepunkt var, da han spillede egernet Sammy i en undervisningsfilm for børnehaveklassebørn. Han har tidligere flere gange med glans spillet trafikdræbt og andre døde mænd. Men "rigtige"roller har han aldrig rigtig fået lov til. Steve er i øjeblikket dubleant for den helt store stjerne Josh Harper i det skuespil om Lord Byron, hvori han selv spiller et spøgelse, der én gang i løbet af aftenen skal åbne og lukke en dør. Og Josh Harper er desværre aldrig syg.
Steve møder Josh' kone Nora og forelsker sig selvfølgelig pladask i hende, og det samtidig med at Josh har noget kørende med skuespilleren Abigail, og det fører til, at...
Så skal der ikke røbes mere, andet end at det er ret underholdende at læse om Steve McQueens lidelser som den evige toer efter stjernedrysset Josh Harper. Bogen er bygget op som den glimrende filmkomedie, som jeg undrer mig over endnu ikke er kommet. Gode replikker og en oplagt historie, der følger sit spor med få, men fint castede personer.
Der er dømt nogle gode timer i hængekøjen, men du skal ikke forvente at blive ret meget klogere på livet, døden og de store filosoffer ved at læse Den evige toer. Men det kan du sagtens leve uden, mens det står på. Biblioteker og boghandlere kan godt sætte et klistermærke på bogen påtrykt: Sommerferieegnet!
***1/2 
(Gyldendal, 383 sider. Udgivet 18. marts 2013. Oversat af Brian Dan Christensen fra engelsk: The Understudy, 2007)
Se bogens bagside
Se mere om bogen på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelse fra Politiken

fredag den 17. maj 2013

Linda Castillo: Bøn om tavshed, 2013

I Bøn om om tavshed er vi tilbage i lillebyen Painters Mill i Ohio hos den lokale politichef Kate Burkholder, der denne gang står overfor endnu an makaber sag, der involverer den Amish-befolkning, som hun selv har været en del af. En hel amish familie på syv personer findes myrdet i deres hjem. De to døtre på femten og seksten år er enda blevet hængt op, torteret og voldtaget inden drabene på dem. Kate Burkholder fortid som amish er en hjælp under opklaringsarbejdet, men er også smertefuld for hende, da det centrale offer, den 15-årige Mary Plank, minder hende om hende selv i en traumefyldt fortid.
Linda Castillos anden bog om lillebypolitichefen Kate Burkholder fra Amish-land i Ohio er ikke nær så god som den første, Tvunget til tavshed.fra 2012. Der er ikke rigtig noget nyt men bare mere af det samme. Der er stadig skruet højt op for voldsomheden, men det virker noget mere kalkuleret denne gang.
Og sprogligt er det meget amerikansk og ofte ud over mine sproglige kvalmegrænser: Alle følelser sættes på spidsen: Når en person burde blive forbløffet, bliver vedkommende chokeret, og hvad med denne meget dramatiserende sætning: "Gerningsmandens sind må være et mørkt og ondskabsfuldt sted, hvor der raser en cancer af sorte tanker og hemmelige længsler, som de fleste mennesker ikke vil have lyst til at forestille sig, fordi de aldrig ville kunne se verden i det samme lys igen". (s. 127)
**1/2  
(Hr. Ferdinand, 416 sider. Udgivet 11. marts 2013. Oversat af Henrik Enemark fra amerikansk: Pray for silence, 2011)
Se bogens bagside
Se mere om bogen på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Bøn om tavshed er andet bind i serien om Kate Burkholder. Første bind er Tvunget til tavshed, 2012

onsdag den 15. maj 2013

Morten Brask: En pige og en dreng, 2013

Efter lige at have læst to mere eller mindre skuffende bøger, som jeg havde endog meget høje forventninger til, gav jeg mig i kast med Morten Brasks En pige og en dreng, som ikke rigtig sagde mig noget på forhånd. Og lige den bog ramte mig virkelig - så jeg endda flere gange sad og græd, mens jeg læste.
Den unge navnløse fortæller begynder at gå til forelæsninger på KUA, hvor han lægger mærke til den smukke, mørke Maya. Til en universitetsfest finder de sammen og starter siden et langvarigt forhold. Men Maya har et ønske, der siden udvikler sig til et krav: Hun vil have børn, ikke engang, men nu. Han går med for at beholde hende, hun bliver gravid med tvillinger, og så bryder verden så eftertrykkeligt sammen - og det ender med at blive tabet af "det hele".
At Morten Brask har skrevet romanen med udgangspunkt i hans egen tilsvarende tragedie vidste jeg faktisk ikke, før jeg var færdig med den. For mange af de parforholdsmeknismer, som Brask glimrende beskriver, fungerer jo i ethvert forhold, uanset om man er ude for en tragedie af den kaliber, som romanen indeholder. Jo, forfatteren har helt sikkert haft et selvterapeutisk sigte ved at skrive En pige og en dreng, men det er samtidig lykkedes ham at lave et meget flot portræt af et kærlighedsforholds opblomstring og død. Både den historie og tragedien i den har almengyldighed. For alene angsten for tragedien sidder i alle, som er forældre, eller som parret i bogen har været på vej til det.
Derudover skriver Morten Brask fremragende. Han skaber en fin balance i et sprog, der aldrig bliver overformidlende eller overlader det det hele til læseren. Rigtig god guiding helt ind til kernen i historien og ud igen!
Til klar anbefaling - men måske lige til ikke vordende forældre, der lige har fået en termin...
****   
(Politikens Forlag, 216 sider. Udgivet 18. april 2013)
Se bogens bagside
Se mere om bogen på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken og Weekendavisen
Læs også min anmeldelse af Morten Brasks William Sidis' perfekte liv, 2011