onsdag den 2. april 2014

Ny skønlitteratur - april 2014

Som omtalt i marts måneds udgave af denne nyhedsoversigt skulle den baskiske forfatter Bernardo Atxagas roman Syv huse i Frankrig være kommet d. 27. marts. Men den nye udgivelsesdato er nu sat til d. 4. april, og det kan tjene som undskyldning for at at omtale bogen endnu engang, fordi jeg har fået tilsendt et eksemplar fra forlaget Møller til anmeldelse. Romanen foregår i junglen ved Congos kyst i 1903. Her går dagene langsomt. Livet er kedeligt, farligt og åndeligt afstumpende, og Belgiens kong Leopold II´s militære udsendinge fordriver tiden med at forgribe sig på slaverne, der producerer gummi og fælder mahognitræer.                                                                 
11. april kommer så norske Tore Renberg (forfatteren til den pragtfulde Kompagni Orheim) med sin Vi ses i morgen. Det er en historie, hvor tre meget forskellige personers skæbner, familiefaderen og ludomanen Pål, den sekstenårige kristne Sandra og den smældfede kriminelle filosof Jan Inge, i løbet af tre dage krydses. Karl Ove Knausgård har sagt om Vi ses i morgen, at det er "en usædvanlig roman, lige så utrolig som den er realistisk, skrevet med en eksplosiv kraft og en pulserende lidenskab for Balzac. En majestætisk page turner". Og det lyder jo lovende...
Freuds søster af makedonske Goce Smilevski vandt i 2010 EU's store litteraturpris. Den kommer ligeledes d. 11. i dansk oversættelse. Sigmund Freud fik i 1938 mulighed for at lave en liste over de personer, han ønskede at tage med sig, da han flygtede til London. Han valgte at efterlade sine fire søstre tilbage i Wien, der alle endte deres liv i en koncentrationslejr nogle få år senere. Man følger søsteren Adolfine, hendes turbulente opvækst i en mildest talt speciel familie, og hendes erfaringer med kærlighed, indlæggelse og depression.
Britisk omslag
Jeg springer frem til d. 20. april, hvor vinderen af Bookerprisen i 2011 for romanen Når noget slutter, britiske Julian Barnes, får udgivet sin nye novellesamling Puls. Det kan være lidt svært at se, hvad forlaget Tiderne Skifters bøger indeholder, før de udkommer, men i løs fortolkning fra den amerikanske netboghandels Amazons omtale er der tale om fjorten noveller om længsel og tab og venskab og kærlighed, historier der er spredt i tid og sted.
Den 22. kommer så kinesiske Ai Mi og hendes Forbudt kærlighed om den unge kvinde Jingqiu under Kulturrevolutionen. Hendes far sidder i en lejr for politiske fanger, og moderen er degraderet til almindelig arbejder. Den kvikke og politisk korrekte Jingqiu forelsker sig dybt i en søn af en magtfuld general, hvilket er højst upassende. Ai Mi er et pseudonym, selv ikke den litterære agent kender hendes identitet. Romanen dukkede op på en blog i 2007 og blev derefter udgivet og solgte over 1 million eksemplarer. Det menes, at forfatteren en en kvinde på omkring 50-60 år, som er emigreret eller flygtet til USA.
Svensk omslag
Atter en bog fra Tiderne Skifter, hvor jeg må ty til udlandet for få oplysninger og forsidebillede. Det drejer sig om svenske Karin Alvtegen og hendes Sommerfugleeffekten, som kommer på dansk 22. april. På Alvtegens hjemmeside står der bl.a.: "En bil krockar av en oförklarlig anledning med ett tåg. Elva människor dör. Vad ledde fram till olyckan? Finns det något som ett exakt startögonblick? Vem mer än bilens förare bär skulden? [...] Fjärilseffekten handlar om att våra gärningar verkar långt utanför våra egna liv. Om den fria viljans kamp mot barndomens kraft, och om vår ovilja att försonas med tillvarons villkor. Att vi alla en gång måste ta farväl av livets angelägenheter." Se det lyder som en rigtig Alvtegen efter hendes lidt skuffende En sandsynlig historie fra 2011.
David Foenkinos' roman Minderne udgives 23. april og er historien  en ung mand, der modnes som forfatter. Han lever i en tilstand af ´permanent ængstelse for det uvisse´, men gør det bedste, han kan: Han kompenserer for manglende livserfaring med forhøjet opmærksomhed og forbereder sin glorværdige fremtid som forfatter ved at blive natportier på et lille hotel i Paris. Når alt, hvad der tidligere virkede sikkert, ændrer sig, behøver man noget, der kan give en smule fodfæste. Foenkinos fik en pæn anmeldersucces med sin første bog på dansk Delikatesse, som kom i 2012.
"Fru Auster", Siri Hustvedt, har haft endnu større succes i Danmark, og 25. april er hun på gaden med Den flammende verden - en intellektuel detektivhistorie i kunstverdenen. Gennem notebøger, dagbøger, magasiner og avisartikler tegner Hustvedt er portræt af kunstneren Harriet Burdens og hendes værker, der ingen opmærksomhed fik, mens hun var i live, men som efter hendes død opnåede anerkendelse. Hun kæmper for at finde sin plads i en mandsdomineret kunstverden, alt imens hun skal bevare sin egen identitet.
Amerikanske John Williams skrev i 1965 romanen Stoner, som tilsyneladende blev glemt godt og grundigt men i de sidste par år har vundet stor hæder. Selve historien lyder ikke umiddelbart ophidsende: William Stoner bliver i slutningen af 1800-tallet født ind i en fattig bondefamilie i Missouri. Som ung går han på landbrugsskole, men drages af litteratur. Han vender aldrig hjem til gården, men vælger i stedet det akademiske liv som lærer og siden universitetsprofessor. Han bliver gift, får en datter og lever et beskedent liv, hvor bøgerne og litteraturen forbliver hans faste holdepunkt – også når konflikter og skuffelser truer med at ødelægge hans tilværelse... Men Politikens Carsten Andersen betegnede i december 2013 Stoner som "den bedste roman, du aldrig har læst" og Berlingeren anmeldte allerede for en måned siden bogen til fem stjerner. Stoner kommer 28. april.
Chilenske Luis Sepulveda har skrevet Skyggen af hvad vi var engang (28.4). I et gammelt værksted i et folkeligt kvarter i Santiago do Chile venter tre mænd i tresserne på at en fjerde mand skal dukke op for at forelægge dem en plan for en dristig revolutionær aktion. Alle er gamle venstrefløjsaktivister, der led nederlag ved Pinochets statskup, og som havde været tvunget i eksil. De mødes nu igen femogtredive år efter. Men undervejs til mødestedet i værkstedet dør fjerdemanden, som havde indkaldt til mødet, på grotesk vis, ramt af en pladespiller, der bliver smidt ud ad et vindue midt under et ophedet ægteskabeligt opgør. Hvad gør de tre mænd nu?
Så er der lige den traditionelle krimiafdeling tilbage. Og det er ikke meget den kan byde på her i april, efter at forlagene har tømt reolerne op til Krimimessen i Horsens 5. og 6. april.
Den eneste udgivelse udenfor allerede eksisterende krimiserier, som jeg har bidt mærke i kunne være interessant er Gothams guder af amerikanske Lindsay Faye. Den foregår i New York i 1845. Byens allerførste politistyrke ser dagens lys og den unge bartender Timothy Wilde bliver ad kringlede veje og meget modvilligt tilknyttet dette nye korps. Han sættes til at patruljere i Gotham, byens farligste slum, i gyderne ved Five Points på det sydligste Manhattan. En sen nat finder Timothy på sin runde en tiårige pige, der bogstavelig talt er smurt ind i blod. Hun rabler om barnemord og massegrave oppe i det vilde skovområde nord for 23rd Street.
Ellers starter månedens krimi og spænding med to danskere: Først Mads Peder Nordbo og hans Thuleselskabet (4.4), en selvstændig fortsættelse til Odins labyrint, og denne gang er der skruet et hak eller tre op for spændingskurven samt kælet for den uhygge, som mange - eller skal vi sige nogle (min anmærkning) - anmeldere mente, at forfatteren var så god til at skabe i den første bog.
Samme dag kommer Henrik Brun med fjerde selvstændige bind i en krimiserie af internationalt format med den kontroversielle journalist Ketil Brandt som hovedperson. Den hedder Den finske patriot. Norske Jan Mehlum kommer 5. april med endnu et bind om sympatiske, men let afdankede og kvindeglade advokat Svend Foyn, Din eneste ven. 7. april er det italienske Roberto Constantini og Du er det onde om Politikommissær Michele Balistreri, i en historien med ender i i de dage i 1982 og 2006, hvor Italien vandt VM i fodbold, og endelig har vi Ian Rankin og hans Skyggebiblens helgener (16.4), endnu en historie om John Rebus.

Som sædvanlig kan dette indlæg måske få suppleringer hen ad vejen. 
Se nyere/tidligere indlæg om kommende bøger



tirsdag den 1. april 2014

Julie Otsuka: Og vi kom over havet, 2014

Japansk-amerikanske Julie Otsuka har med sin kollektivroman Og vi kom over havet taget fat i et vigtigt stykke japansk-amerikansk historie, nemlig de tusindvis af især fattige japanske kvinder, der i begyndelsen af det 20.  århundrede tog fra Japan og giftede sig med ukendte japanske mænd allerede bosat i især Californien.
Romanen er bygget op som en kollektiv vi-fortælling, sammensat af mange af kvindernes historie, hvor et hav af kvinders forskellige versioner af overfarten over Stillehavet med båd, mødet med mændene og USA og det efterfølgende liv er repræsenteret, ofte skåret ned til enkelte sætninger i en kollektiv opremsning. Et eksempel fra bogens allerførste linier:
"På skibet var de fleste af os jomfruer. Vi havde langt sort hår og flade fødder, og vi var ikke særlig høje. Nogle af os havde ikke spist andet end risvælling som unge piger, og nogle af os var kun fjorten år gamle og stadig ikke andet end unge piger. Nogle af os kom fra byen og og gik i elegant bytøj, men mange af os kom fra landet, og på skibet gik vi i det samme gamle tøj vi havde arvet af vores søstre og gået i år efter år..."
Sådan kører bogen hele vejen, og det fungerer rigtig godt til at give et bredt billede af baggrund og skæbne for de mange japanske kvinder, som tog turen til et ukendt og ofte skuffende liv i USA omkring 1920. Selv om jeg en gang imellem kunne savne en mere personlig vinkel, tror jeg Julie Otsaukas valg af den kollektive vinkel er helt rigtigt set.
Der, hvor jeg til gengæld synes, at forfatteren fejler, er i det afsluttende kapitel om deportationen af amerikansk bosatte japanere efter angrebet på Pearl Harbor i december 1941. Her vælger hun at overgive den kollektive fortællerstemme til japanernes amerikanske naboer. Det giver et for stort brud på den ellers helt konsekvente måde at fortælle historien på, et brud der satte et irriteret skår i min glæde over bogen.
Men alt i alt god og vigtig bog, både om amerikansk-japansk historie, men også med  skjulte kommentarer til moderne indvandrerdebat.
***1/2 
(Hr. Ferdinand, 191 sider. Udgivet 26. februar 2014. Oversat af Jesper Klint Kistorp fra amerikansk: The Buddha in the Attic, 2011)
Se mere om bogen på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra PolitikenInformation, Berlingske og Jyllands-Posten (abon.)