Pigen, en finsk arkæologistuderende i Moskva, tager under Sovjet sidste år i 1986 den transsibiriske jernbane til Ulan Bator i Mongoliet for at se nogle helleristninger udenfor byen - men også for at tage væk fra et forlist kærlighedsforhold. Allerede på stationen i Moskva har set manden og håbet på, at det ikke var ham, hun skal dele kupé med på den syv dage lange rejse. Så det var det selvfølgelig.
Manden er et groft og fordrukkent sludrechatol, sexistisk og stalinfikseret, men det viser sig, at han er en god guide ind i det dybe Rusland, både ved selve rejsen og ind i "folkesjælen". Så selvfølgelig opstår der langsomt en slags fællesskab mellem de to.
Jeg blev som sagt aldrig rigtig fanget af Kupé nr. 6. Den har utvivlsomt store kvaliteter, ikke mindst i kraft af sprog, men jeg følte mig ikke helt ført ind i det Sovjet/Rusland i forfald, som bogen handler om. Selv om især manden lader munden løbe uden filter i bogen, blev han aldrig til andet end en stereotyp for mig, selv om jeg da fik nuanceret mit blik på ham undervejs. Og pigen, synes jeg, træder for meget i baggrunden. Hendes historie kunne godt have været foldet mere ud.
Kupé nr. 6 er generelt meget velskrevet, men der var mindst en halv snes gange, hvor jeg standsede op og tænkte, at sådan siger man altså ikke. F.eks mener jeg ikke, at fugle ligefrem er medlemmer af en fugleflok. Om det er skrevet sådan fra forfatterens hånd, ved jeg ikke. Oversætteren plejer da i hvert fald at levere rigtigt godt arbejde med bl.a Sofi Oksanens bøger
Alt i alt noget var Kupé nr. 6 noget af skuffelse for mig, og det kunne være, at jeg skulle have læst en god krimi i de varme sommerdage, som bogen varede...
(Tiderne Skifter, 205 sider. Udgivet 19. april 2013. Oversat af Birgita Bonde Hansen fra finsk: Hytti nro 6, 2011 )
Se mere om bogen på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken og Information
Ingen kommentarer:
Send en kommentar