mandag den 26. november 2012

Bernard Mathieu: Zé, 2012 (1997)

Jeg må endnu engang rose forlaget Labyrint for at udgive franske kvalitetskrimier, så også andre forfattere end de to store Fred Vargas og Jean-Christophe Grange får lov til at få foden indenfor og blive eksponeret i Danmark. Indtil videre har jeg kun læst en enkelt smutter fra Labyrint.
Den unge og gudesmukke nyuddannede politimand Zé Costa ankommer til Brasiliens hovedstad Brasilia og får som sin første sag mordet på en prostitueret, som er blevet pint ihjel på et motelværelse. Sagen bliver af Zé's hårdhudede makker Barreto og retsmedicineren hurtigt affejet som en kombination af druk og kokain, men Zé tager ikke den forklaring for gode varer og starter derfor sin helt egen efterforskning, der fører til en verden af penge og magt, hvis spilleregler Zé ikke kender til fra sin ludfattige opvækst.
Som krimi betragtet er  en generation ældre end de nuværende mammutkrimier med et væld af sidehistorier og -plots. Handlingen sådan set ret enkel: Et mord, to mord, tre mord, spor, forhindringer, nye spor, og endelig opklaring med indbyggede overraskelser. Absolut håndværksmæssigt forsvarligt.
Men det var ikke krimidelen, jeg var specielt optaget af. Egentlig synes jeg, den var lidt kedelig. Jeg var i højere grad optaget og fanget ind i det samfundsportræt, som den franske forfatter Bernard Mathieu giver af et Brasilien, hvor det ikke er "dyd, der gør os til mennesker. Meu filho, men gysser". Menneskeliv vurderes uden blusel efter det pågældende menneskes status i samfundet - og Zé, som oprindeligt kommer fra rendestenen, kan ikke skjule sin samfundsbestemte værdiløshed trods sit smukke udseende.
er første bind i trilogien Stenbukkens blod og jeg vil da følge med, når Labyrint udgiver det næste bind.
***
(Labyrint, 298 sider. Udgivet 1. september 2012. Oversat af Jesper Tang fra fransk: , 1997)

Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelse fra Berlingske

lørdag den 24. november 2012

Tim Hamilton: Ray Bradburys Fahrenheit 451, 2012

På et tidspunkt i denne tegneserieudgave af Ray Bradburys Fahrenheit 451, belæres hovedpersonen Guy Montag af sin overordnede i "brandvæsenet" om litteraturens fordærv og skadelighed illustreret med eksempler på litteraturens forfladigelse, f.eks en Illustreret Klassiker baseret på R. L. Stevensons Skatteøen, som tegneren bag denne bog såmænd også har omsat til en grafisk roman. En lille selvironisk hilsen.
Ray Bradbury skrev i 1953 romanen Fahrenheit 451 om en fremtid, hvor brandmænd ikke længere slukker brande men antænder dem, hvis der kommer melding om, at borgere i USA er besiddelse af litteratur. Litteratur forvrænger virkeligheden og sætter ideer og griller i hovedet af folk. En af disse brandmænd er Guy Montag, der ved mødet med den unge pige Clarisse selv begynder at få griller og tiltrækkes mere og mere af den diabolske litteratur, som han sætter i brand. Og det ender selvfølgelig galt - eller godt - i det diktatoriske samfund, han lever i.
Det er en rigtig god "illustreret klassiker", som Tim Hamilton har lavet over romanen. Selvfølgelig er historien blevet forenklet, men pointerne står knivskarpe. Det er tydeligt, at Hamilton også har ladet sig inspirere af den filmatisering, som François Truffaut lavede i 1966 med den østrigske skuepiller Oskar Werner i hovedrollen. Jeg kunne i hvert fald på mange af billederne af Guy Montag se Werners ansigtsudtryk i ham.
Fin grafisk roman som viser, at man godt kan forenkle uden at forfladige (mere end højst nødvendigt). Men det er stadig originalromanen, men skal gå til, hvis man vil have den ægte vare.
***1/2  
(Fahrenheit, 148 sider. Udgivet 24. august 2012. Oversat af Dorte Frei Christensen fra amerikansk: Ray Bradbury's Fahrenheit 451, 2012)
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelse fra Berlingske

torsdag den 22. november 2012

Patrick deWitt: Brødrene Sisters, 2012

Den canadiske forfatter Patrick deWitt var i 2011 blandt de sidste seks forfattere i opløbet om den prestigefyldte Man Booker Pris med denne bog, men det endte dog med at det blev den forhåndsudråbte favorit Julian Barnes, der løb med prisen for sin Når noget slutter.
Brødrene Sisters handler om de to revolvermænd og brødre Charlie og fortælleren  Eli, der tager ud fra deres hjemby Oregon City, Oregon i 1850'erne for at slå Hermann Kermit Warm ihjel, fordi han angiveligt skulle have stjålet fra brødrenes faste arbejdsgiver "Kommandøren". Man følger dem og deres noget mærkværdige oplevelser på et par svage hesterygge gennem Californien til San Francisco og videre til de møder Warm - og må tage stilling påny...
Der ville bestemt ikke komme en gammeldags heltewestern ud af en filmatiseng af Brødrene Sisters (alene titlen). Det ville nok nærmere være noget for brødrene Coen, som sikkert også ville kunne sætte lidt mere swung i første halvdel af en film end der er i bogen. Den synes jeg nemlig er lidt svag i forhold til anden del, fra da brødrene finder Warms makkers dagbog. Her begynder der virkelig at ske noget, og især Elis indre liv folder sig helt ud. Og der mangler ikke kommentarer, der snildt kan bruges i nutiden!
Altså en lidt ujævn bog, der arbejder sig op til at blive rigtig god. Bogen er meget fint sprogligt tilpasset den tid. som den foregår på - og ofte meget morsom. Kan anbefales, især for anden halvdels skyld!
***
(Peoples Press, 336 sider. Udgivet 6. september 2012. Oversat af Steffen Rayburn-Maarup fra engelsk: The Sisters Brothers, 2011)
Lån bogen bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken og Dagbladet (no.)

mandag den 19. november 2012

Anna Ringberg: Boys, 2012

Svenske Anna Ringberg har i nogle år arbejdet som forlagsredaktør, inden hum selv sprang ud som forfatter i 2010 med bogen Boys, som nu også er oversat til dansk.
Den har tre hovedfortællerstemmer, nemlig den noget alkoholiserede eneboer Lasse, hans søn samtaleterapeuten Matti, som Lasse kun sjældent har kontakt med, og som her på Lasses 65-årsdag skal besøge ham for første gang i tyve år - og så Lasses hund, den tyndpelsede og radmagre whippet Boys. Og der sker det, som ikke må ske: Boys forsvinder. I flere døgn midt om vinteren og uden den mindste smule sul på kroppen. Det sætter sit præg på Lasses humør og dermed også festen - og der skal i forvejen ikke de store udsving til at vælte det spinkle forhold mellem Lasse og Matti.
Boys starter rigtig godt. Jeg blev fanget af den temmelig særprægede Lasse og stykkede de små puslespilsbrikker sammen, der bliver lagt ud om ham og hans forhold til sønnen og andre mennesker. Men efterhånden som bogen skred frem, tænkte jeg i højere og højere grad: "Og hva' så?". Og det tænkte jeg ikke mindst, da bogen var slut.
Der bliver lagt op til noget som bogen ikke kan indfri, og det er egentlig ret synd, for Anna Ringberg har ellers et godt blik for sine karakterer, som burde have kunne føre til noget mere end dette. Og det skal det nok også gøre på et eller andet tidspunkt.
**1/2  
(Forlaget Per Kofod, 283 sider. 25. august 2012. Oversat af Ilse M. Haugaard fra svensk: Boys, 2010)
Læs mere på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra PolitikenInformation og Kristeligt Dagblad

lørdag den 17. november 2012

Michael Katz Krefeld: Sort sne falder, 2012

Makkerparret Nikolaj Storm fra PET og Katrine Bergman fra Vestegnens Politis drabsafdeling fik deres debut i den gode, men ikke imponerende, Protokollen i 2010, og her i 2012 tager de fat igen - og fortsætter endda, hvor den tidligere bog slap. Og fortsættelsen på den historie er væsentligt bedre!
Der bliver virkelig lagt i kakkelovnen til konspirationer, intriger og manipulationer. Katrine får et tip om en pædofil badmintontræner, hvilket fører til afsløringen af en hel ring af pædofile, heraf en ugebladskendt erhvervsmand. En folketingspolitiker bliver stukket ned under et vælgermøde, redder sin parti fra spærregrænsen pga. sympatistemmer, men føres derefter ud i et spil, som han ikke kan overskue. Bombeattentatmanden fra Protokollen Karl Løvengren sidder på livstid i Statsfængslet Østjylland, men får besked på at der er planer om at få ham befriet. Nikolaj Storms far, den berømte arkitekt Herman Storm, viser sig at have tilknytning til en hemmelig organisation af indflydelsesrige mennesker, der trækker i deres fascistoide tråde, atter engang med udgangspunkt i skriftet Protokollen. Og ikke mindst: Hvad blev der egentlig af den fjerde brintbombe fra flystyrtet ved Thule i 1968?.....
Alt dette og mere til bliver mærkværdigvis en hel og flot sammenhængende spændingsroman på et for danske forhold rigtig flot niveau. Og spændingen holder hele vejen igennem. Faktisk var der ikke på nogen af de 616 sider, hvor jeg tænkte "Kom nu videre". Den var tværtimod svær at lægge fra sig på både på side 50, 200, 400 og 600, fordi jeg lige skulle have ét lillebitte kapitel til, inden jeg skulle sove eller lave aftensmad el. lign. Dødspændende, troværdig i sine rammer, flot bundet sammen og godt skrevet - dog er den længe skjulte hovedskurk og Katrine (især i starten) måske lige lovlig klicheramte, men pyt.
Absolut en af de bedste danske spændingsbøger, om ikke den bedste indtil videre, i 2012! Kan anbefales varmt.
(Men lige én til researchen: CPR-numre blev først indført i 1968, så døde før det fik aldrig CPR-numre.)
****   
(Lindhardt & Ringhof, 616 sider. Udgivet 18. september 2012)
Læs mere på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken og Berlingske

fredag den 16. november 2012

Andrej Kurkov: Gartneren fra Otjakov, 2012

Der er et eller andet med den ukrainske forfatter Andrej Kurkov, som jeg ikke rigtig kan stå for. Det gælder ikke mindst hans Døden og en pingvin, som jeg læste for nogle år siden og senere God ven af liget, 2010, som jeg dog var noget mindre begejstret for.
I Kurkovs nyeste bog på dansk Gartneren fra Otjakov drejer historien sig om den gamle gartner Stepan fra Sortehavsbyen Otjakov, som flytter ind hos den trediveårige Igor og hans mor i en forstad til Kiev. Han har resterne af en nu ulæselig tatovering på skulderen, og en computerekspertven til Igor får afkodet den til: "Otjakov, 1957. Jefim Tschagins hus". Stepan og Igor tager til Otjakov ved Sortehavskysten og finder Stepans fars skat. Men det viser sig også, at Igor senere kan gå ud af sin egen dør, efter visse ritualer, og vende tilbage til til Otjakov - anno 1957, og så sker der ting og sager...
Det er en ret charmerende bog Andrej Kurkov har skrevet med sin sædvanlig absurde humor tilsat et twist magisk realisme, der her endda inkluderer tidsrejser. Der er ikke satiren som i Kurkov andre to bøger, når man lige ser bort fra den sovjetnostalgiske vinkel ved at søge tilflugt i Krustjov-æraen, som slutningen byder på.
Fin, underholdende og velskrevet bog, som dog ikke rokker en tøddel ved, at Døden og en pingvin stadig er den roman, som jeg frem for alt vil anbefale af Andrej Kurkov.
***    
(Hovedland, 351 sider. Udgivet 1. september 2012. Oversat af Jan Hansen fra russisk: Sadovnik iz Otjakova, 2010)
Læs mere Litteratursiden
Lån bogen bibliotek.dk
Læs anmeldelse fra Politiken

tirsdag den 13. november 2012

Li Kunwu & P. Ôtié: Et kinesisk liv 3: Pengenes tid 1980-2010, 2012

Tegneren Li Kunwu og forfatteren P. Ôtié er med bind tre i serien Et kinesisk liv nået frem til perioden 1980-2010, hvor det er den økonomiske liberalisering, som er kommet i højsædet i Kina. Det sætter i den grad også sit præg på dette bind, som da også har fået titlen Pengenes tid. Jagten på at opbygge forretningsimperier eller på at score hurtig gevinst sætter ind, men stadig beholder staten sit politiske greb om magten - som ikke mindst gav sig til voldsomt udtryk ved studenterdemonstrationerne på Tiananmen-pladsen i 1989.
Li Kunwu springer noget let hen over denne og andre konflikter i Perioden. Men han lader dog en samtale udspinde sig mellem Ôtié og ham selv om, hvad de skal gøre med nedkæmpelsen på Tianmen-besættelsen. Kunwu presses af Ôtié til en stillingtagen, men der kommer intet ud af det, andet end at samtalen skildres, og problematikken fuser ud...
Jeg må indrømme, at jeg ikke var nær så optaget af Pengenes tid, som jeg var af bindene Faderens tid og Partiets tid. Det er som om, at Li Kunwu glemmer sig selv mere i dette bind og lader udviklingen ske rundt om ham. Det kan der selvfølgelig være den årsag til, at han ikke rigtig selv har deltaget i den pengegalop, der nu engang er bindets tema. Men der burde alligevel i løbet af de tredive år have været flere væsentlige personlige nedslag, både i den og i andre udviklinger.
Men som helhed er de tre bind i Et kinesisk liv et fantastisk imponerende værk, som kan ses som en både personlig og kritisk historie om Kina efter revolutionen i 1949, men hvor den officielle udlægning af historien også kan mærkes. Det er lidt ærgerligt, at bind tre i mine øjne ikke er så interessant som resten, da værket derved kommer til at virke for ujævnt - og desværre i nedadgående retning. Men læs den endelig - niveaet starter meget højt!
***
Og til værket Et kinesisk liv som helhed:
****  
(Alvilda, 271 sider. Udgivet 13. september 2012. Oversat af François-Eric Grodin fra fransk: Une vie chinoise : Le temps de l'argent, 2010)
Lån bogen bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken og Berlingske

mandag den 12. november 2012

Selma Lagerlöf: Køresvenden, 2011 (1912)

Slumsøsteren* Edit ligger en nytårsaften for ca. hundrede år siden på sit dødsleje med lungetuberkulose og forlanger den berygtede David Holm tilkaldt. Han er en afstumpet bisse, en brutal forbryder, der har ødelagt tilværelsen for alle de nærmeste omkring sig. Denne nytårsaften har David Holm drukket sig fuld sammen med to svirrebrødre på kirkegården. De kommer i slagsmål, og David Holm dør af en blodstyrtning, da hans ene lunge falder sammen.
Omtrent samtidig ankommer på kirkegården en raslende, hvinende vakkelvorn kærre, trukket af et enøjet og faldefærdigt øg og med en fordægtig kusk - udstyret med en le. Hans rædselvækkende opgave har været året igennem at samle døde sjæle op. Ved årsskiftet er er hans hverv til ende og skal nu overtages af David Holm. Første opgave er at hente Edits sjæl, og her konfronteres den hårdhjertede David Holm med  Edit og sit livs misgerninger. Og det skal blive værre endnu...
Det var dog en fantastisk bog, som Lagerlöf skrev i 1912. Det syner umiddelbart lille, men der er store, ja enorme, menneskelig spørgsmål på spil på de 181 sider: Skyld, straf, soning, kærlighed, tilgivelse og ikke mindst Døden i stor flot gotisk indpakning, så jeg nærmest gøs inden historien for alvor var kommet i gang. Det skyldes ikke mindst sproget, der fremkalder en stemning, som går både i kødet og i marven. Og personbeskrivelsen af hovedpersonen David Holm og hans tanker undervejs kan vel nærmest ikke gøres bedre.
Fantastisk fin roman, der bare skal læses, inden man dør. Men gør det gerne lang tid før!
****1/2  
(Gyldendal, 181 sider. Udgivet 9. november 2011. Oversat af Anne Marie Bjerg fra svensk: Körkarlen, 1912)

*Slumsøster: "Kvinde (Især tilhørende Frelsens Hær), der udfører slumarbejde". Kilde: Ordbog over det Danske Sprog, bind 20.
Læs mere på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken og Kristeligt Dagblad