torsdag den 31. maj 2012

Elsebeth Egholm: De døde sjæles nat, 2012

Endnu engang er det ikke Dicte Svendsen men hendes søn, der hovedperson i den nye Elsebeth Egholm-krimi. I min anmeldelse af den første bog Tre hundes nat om Peter Boutrup beklagede jeg mig over, at der skulle alt for mange tilfældige sammentræf til for at få plottet til at hænge sammen. Det samme gør sig dog heldigvis ikke i nær så høj grad gældende i De døde sjæles nat.
Som i forgængeren er det også denne gang Peter Boutrup, minedykkeren Kir Røjel og politimanden Mark Bille Hansen, der er de tre hovedpersoner i bogen. En ung pige savnes og bliver fundet i Sostrup Klosters voldgrav med spor af at være blevet garrotteret. Minedykkeren Kir, der finder Melissa, har få måneder før fundet en kasse med knogler af et andet og meget ældre garrotteret lig i Kalø Vig. Og efterhånden kommer der flere lig til af unge mennesker med spor fra en garrotte. Hertil kommer der andre spor eller vildspor, der væver sig ind, og som kan have forbindelser til sagen - eller sagerne...
Det er en udmærket krimi, som Egholm har skruet sammen af et hav af delelementer. De tre hovedpersoner klæder hinanden godt og virker på mange måder troværdige. Nogle af de andre personer er derimod noget firkantede, ikke mindst Magnus' og Mys mor Bella, som jeg aldrig kom til at tro rigtig på.
Man farer som læser noget vild i de mange spor og sidehistorier, som Egholm lægger ud - men det virker tilsigtet, da de tre hovedpersoner tilsammen jo er ligeså forvirrede og på bar bund. Og som i Tre hundes nat er det et godt Djurslandsportræt, der er kommet ud af det. God krimi til en Djurslandsferie.
***
(Politiken, 420 sider)
Se mere på Litteratursiden og bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken og Jyllands-Posten

lørdag den 26. maj 2012

Carl-Henning Wijkmark: Jægerne på Karinhall, 2012 (1972)

Der har efter 1945 været frit valg på næsten alle hylder til at skrive satirisk og slibrigt om den nazistiske elite og dens medløbere i Tyskland under nazismen, men det var nok først femogtyve år efter nazismens fald, at men kunne skrive en historisk roman om nazitiden og inddrage den pornografiske vinkel i den grad, der er i den svenske roman Jægerne på Karinhall af Carl-Henning Wijkmark om Herman Görings dekadente jagtselskaber på hans residens Carinhall.
Året er 1936 og det årlige jagtselskab falder sammen med OL i Berlin. Göring har inviteret tredive europæiske honoratiores af statsmænd, ambassadører, generaler, industrifyrster og en enkelt konge til jagt, druk og madindtagelse og ikke mindst til at tage for sig af de fyrre prostituerede, som er blevet udkommanderet til tjeneste.Og så bliver der ellers gået til vaflerne, ikke bare med det planlagte arrangement men også med intriger, spionage fra interne konkurrenter og fremmede magter, repræsenteret ved den norske maratonløber og OL-deltager Roar Trøgesen, der er hyret af britiske MI6. Og behøver jeg at sige at jagtweekenden mildest talt bliver kaotisk...
Der er i den grad skarp lud til skurvede hoveder i Jægerne på Karinhall. Stort set samtlige navngivne personer i bogen er historiske, og alle har enten ureelle hensigter, perversiteter og storhedsvanvid eller mindreværdskomplekser, er kyniske, intrigante og meget mere. Og Wijkmark fremstiller det hele stærkt satirisk og af gode grunde ofte direkte pornografisk. Alle disse sider er repræsenteret i hovedpersonen Herman Göring, som dog også bliver anerkendt af Wijkmark som ekstrem dygtig til de roller han spiller (både til jagtselskabet og i Tyskland), selv om jagtselskabet går - som senere også Nazityskland gik - i total opløsning..
Morsom, og underholdende bog om dekadence, storhedsvanvid, kynisme og den intrigante nazitop samlet i et vanvittigt cirkus i en opløsning, som der skulle endnu en - deværre virkelig - operettefigur, Berlusconi, til at genoptage tres år efter....
***1/2
(Møller, 311+VIII sider. Efterskrift af Steve Sem-Sandberg. Oversat af Anne Marie Bjerg fra svensk: Jägarna på Karinhall, 1972)
Læs mere på bibliotek.dk
Se anmeldelser fra Jyllands-Posten, Politiken og Information

onsdag den 23. maj 2012

Masha Gessen: Putin - manden uden ansigt, 2012

Den russiske præsident Vladimir Putin (f. 1952) er ikke en mand der nogensinde har givet mig den tanke, at ham kunne jeg godt tænke mig at drikke en øl sammen med. Og den amerikansk-russiske journalist Masha Gessens biografi om Putin har bestemt ikke skærpet lysten!
Langt hovedvægten i bogen ligger i årene 1990 og frem, men man får dog også et blik ind i hans liv før. Opvokset med en identitet som slagsbror, der havde voldsomme ambitioner om at blive KGB-mand, hvad han da også blev med udstationering i Dresden i det daværende DDR. Tilbage i sin hjemby Leningrad/Sankt Petersborg blev han rådgiver for byens borgmester Sobtjak i 90'erne, før han tog springet til Moskva som udpeget afløser for Boris Jeltsin.
Og så er det at Putin træder i karakter! Fra at være valgt af kredsen omkring Jeltsin for sin ukorrupte tilgang til politik uden at have en egentlig politik, tilraner Putin sig al statslig magt omkring sig: Medierne bliver kontrolleret, rivaler og kritikere bliver fængslet, dræbt eller tvinges i eksil, terrorangreb bliver iværksat for at kunne skyde skylden på tjetjenere - eller der bruges så meget vold ved f.eks gidseltagningerne i Dubrovka-teatret i Moskva eller skolen i Beslan, at hundreder af uskyldige liv gik tabt. Samtidig har Putin efterhånden opbygget sig en formue på milliarder.af dollars - ikke mindst som følge af private overtagelser fra fængslede russiske forretningsmænd. Russisk demokrati ligger i ruiner, og det FSB (det nuværende KGB) er den egentlige magtbasis sammen med præsidenten, Putin.
Masha Gessen har haft lige præcis det sigte med sin bog at beskrive den udvikling. Der er ikke en eneste rund kant ved Putin i hendes portræt af ham. Men hun har gjort det godt og underbygget sine pointer. Hun slutter dog (heldigvis) med at beskrive, at der er ved at være en stemning af oprør i luften over tingenes tilstand, men hvor dækkende det er for hele det enorme land får hun ikke rigtig argumenteret for.
Interessant og spændende bog, som har fået mig til at få endnu mindre lyst til at drikke en bajer med Vladimir Putin!
***
(Rosinante, 346 sider / 439 Kb. Oversat fra af Jan Hansen fra engelsk: The M Without a Face: The Unlikely Rise of Vladimir Putin, 2012)
Se mere på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Berlingske, Politiken og Information

mandag den 21. maj 2012

Endnu engang: Det Litterærlige Verdenskort

Husk at du til enhver tid kan se på mit litterærlige verdenskort, om der foregår skønlitterære bøger på det sted, som DU er interesseret i.
Det ligger på Google Maps, så du kan  zoome ind og ud efter behag og klikke på de hvide og røde pile for at se hvilke bøger, der foregår på lokaliteten. I de fleste tilfælde kan du klikke videre til mine anmeldelser af bøgerne på min blog Bogbrokken.
De røde pile er lokaliteter på byniveau, de hvide pile er på regions- eller landeniveau.
Og det er kun bøger som jeg selv har læst, som er med på Det Litterærlige Verdenskort. Der er ca. 200 markeringer og ca. 500 bøger i øjeblikket.
KLIK PÅ KORTET, ELLER HER, OG GÅ I GANG - GO' FORNØJELSE!

Bent Haller: Sinkeklassen, 2002

Jeg bliver mere og mere overbevist om, at når man tager en roman af Bent Haller, kan man være ret sikker på at det bliver en god læseoplevelse. Indtil videre har jeg her på Brokken kun anmeldt Fuldmånen stille sejler (2011), men har da læst flere af hans bøger med fornøjelse. Denne gang var det så hans Sinkeklassen fra 2002, der skulle prøves efter adskillige anbefalinger fra kolleger.
Børge V. Pedersen cykler en dag forbi Bangsbostrand Skole i den sydlige del af Frederikshavn, hvor han gik i Sinkeklassen et halvt hundrede år tidligere, en tid hvor tumber virkelig blev opfattet som tumper! Og så får vi ellers historierne på stribe om både ham selv og klassekammerater som Gakhode, de uadskillelige brødre Per og Poul sine høns, den stærke Håkon åh du milde, den vrantne Kurt med de filosofiske udladninger og ikke mindst den usynlige elev. Og alle kan på en eller anden måde langt mere end deres fadervor  - hvis de ellers overhovedet har været i stand til at lære fadervor...
Det er i ordets bedste forstand en skøn blanding af anekdoter, hverdagsbilleder og små mirakler Haller og Børge V. Pedersen præsenterer en for i Sinkeklassen. Klassen bliver betragtet som en flok drenge, hvor de skolemæssige ambitioner kan skrues ned til at skulle få dem til at leve et voksenliv uden i det mindste at dø af sult. Men de lærer også hinanden et sammenhold og viser en respekt for hinandens særheder, samtidig med at flere af dem har nogle talenter, som skolen aldrig opdager.
Og Børge vil ikke bytte. Det er nemt og bekvemt for ham at gå i Sinkeklassen. Da det er på tale at han skal til at gå i normal klasse, tænker han: "I første klasse tog de straks fat på en ny læsebog, når de var færdige med ABC'en, og når de havde lært at lægge tal sammen, så skulle de absolut, og det straks, lære at trække dem fra igen. Så var man jo fanden lige vidt".
Skøn lille bog - og meget, meget morsom.
***1/2
(Høst & Søn, 174 sider)
Læs mere Litteratursiden 
Lån bogen bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken, Kristeligt Dagblad og Berlingske

torsdag den 17. maj 2012

Deon Meyer: Jægerens bytte, 2008

For et par uger siden læste jeg Deon Meyers Jægerens hjerte, og nu har jeg kastet mig over hans Jægerens bytte, mens jeg venter på hans næste, Tretten timer, som kom på dansk for et par måneder siden. 
Jægerens bytte byder på et gensyn med Thobela fra Jægerens hjerte, hvis otteårige adoptivsøn bliver offer for en meningsløs forbrydelse. Morderne slipper fri, og Thobela tager loven i egen hånd og begynder en blodig tour de force. Han går efter folk, der er mistænkte for at have forbrudt sig mod børn, men som er sluppet fri pga forbindelser eller procedurefejl.
Vicekriminalkommissær Benny Griessel bliver sat i spidsen for efterforskningen, og det er lidt af en satsning af hans foresatte. Griessel er alkoholiker og har ikke været ædru i årevis. Nu har hans kone sagt fra. Griessel er smidt ud hjemmefra, og for at få hende tilbage har han et halvt år til at bevise, at han kan tørlægge sig selv.
Samtidig fortælles historien om callgirlen Christines forhold til en columbiansk narkohandler, og da den historie til sidst slutter sig til hovedsporet, bliver det det helt store opgør.
Jamen, hvad skal jeg dog sige? Det er på mange måder den perfekte thriller. Alt fungerer: De tre handlingsspor fletter sig perfekt og troværdigt ind i hinanden uden at det virker påklistret. Personerne, og især luderen Christine og politimanden Griessel, er i den grad levende og nuancerede mennesker. Der er ikke en side i bogen der ikke er interessant og spændende, ikke mindst i kraft af den enorme research kombineret med en let og flydende pen fra forfatteren, som også er i stand til at få ironisk humor ind på de rigtige steder. Og så må endeligt sige, at bogen desuden er nok et af de bedste, om ikke det bedste portræt af en nyligt afruset alkoholiker, som jeg har set på skønlitteratur.
En helt stensikker og uforbeholden anbefaling herfra!
****1/2
(Borgen, 406 sider. Oversat af Svend Ranild fra engelsk: Devil's peak, 2007. Oprindeligt udgivet på afrikaans: Infanta, 2004)
Læs mere på Litteratursiden og bibliotek.dk
Læs anmeldelse fra Berlingske

tirsdag den 15. maj 2012

Linda Castillo: Tvunget til tavshed, 2012

Jeg lod mig for nogle dage siden friste af et tilbud på e-reolen om en nyudgivet amerikansk krimi på e-bog. Jeg synes ofte at der kan være lidt langt mellem snapsene på e-reolen på især krimifronten, men Tvunget til tavshed viste sig at være en rigtig gedigen gang spændende og troværdig seriemorderunderholdning fra den midtamerikanske provinssmåby.
Kate Burkholder er vendt tilbage til sin barndomsby i Ohio som stationsleder for den lokale politistation. Hun er vokset op i en amish-familie i byen men frasagde sig troen som attenårig og tog en politiuddannelse. Seksten år før huserede en seriemorder med meget bestemte kendetegn i byen, og nu kommer der en bølge af nye mord med nøjagtig samme karakteristika. Kate styrer opklaringsarbejdet, men besidder også en viden om mordene seksten år før, som hun umuligt kan tale om - med nogensomhelst...
Jeg slugte i den grad Tvunget til tavshed råt og i store bidder. Det er en rigtig cliffhanger, som er drønsvær at lægge fra sig, når bogen først er kommet i omdrejninger. Småbyportrættet, de enkelte personer og politiarbejdet fint tegnet og virker helt troværdigt. Kate Burkholder er med sin meget sammensatte person flot lavet og gennemført skrevet hele vejen igennem. Og selve plottet og dets løsning er fint skrevet og tager de sving der skal til for at drive historien fremad, uden at det virker postuleret og påklistret for at tingene kan gå op. Og så er bogen skrevet helt uden den tendens til sentimentalitet i slutningen, som der ofte kan være i amerikanske krimier. Dejligt.
Alt i alt rigtig flot krimihåndværk, som varmt kan anbefales!
****
(Hr. Ferdinand, 442 sider/596 Kb. Oversat af Henrik Enemark fra amerikansk: Sworn to silence, 2009)
Se mere på Litteratursiden
Lån bogen bibliotek.dk
Læs anmeldelsen fra Politiken

søndag den 13. maj 2012

ALOA-prisen: Fem forfattere indstillet til Den varme litteraturpris 2012

Årets ALOA-pris, som tildeles en forfatter fra Afrika, Asien, Latinamerika eller Oceanien, som har fået udgivet en eller flere bøger i dansk oversættelse, kan i år gå til en af de følgende forfattere.
Formålet er at gøre opmærksom på nogle af de læseværdige, fascinerende, spændende, indsigtsfulde bøger derfra, som ikke desto mindre er tilbøjelige til at forsvinde i mængden af nordisk og engelsk-sproget litteratur.
Priskomiteen bestod af Jens Lohmann, Karsten Pharao, Laila Ingrid Rasmussen og Marianne Østergaard.
Og så til de indstillede forfattere:
Adonis, Syrienfor Bogen, 1, den imponerende første del af et stort værk der skildrer de blodige opgør og splittelserne i årene efter Muhammeds død. I et parallelt spor kommenteres disse begivenheder af en stemme der prøver at finde trøst og fred i naturen og poesien, mens et tredje spor består af en lang række poetiske ”visdomsord”. Med undertitlen Stedets gårsdag er nuet udtrykker Adonis eksplicit, hvad man som læser klart fornemmer: Fortidens vold og modsætninger lever i bedste velgående i Mellemøstens diktaturer og kan være med til at forklare og forstå nutiden. – Oversat af Salim Abdali. (Underskoven).
César Aira, Argentina – for Spøgelserne, en roman som bringer de ellers usynlige og glemte indvandrere frem i lyset, her en familie af illegale chilenere der bor i en ufærdig etageejendom de holder opsyn med. De lever næsten afsondret fra det omgivende samfund. Børnene leger på de gelænderløse trapper, og moderen holder styr på familien, mens de allestedsnærværende, mystiske spøgelser udfører deres luftakrobatik. Handlingen foregår i løbet af en nytårsaftensdag og slutter med et chok, der understreges af et spøgelses afsluttende handling. Med et tæt, knapt sprog, en stilfærdig humor og refleksioner over rum og arkitektur folder Aira et univers med håb, drømme og tragedier ud. Et gribende mesterværk. – Oversat af Rigmor Kappel Schmidt. (Tiderne Skifter)
Manu Joseph, Indien – for Alvorlige mænd, en roman med mange lag. Dels en satire over den uhæmmede rivaliseren mellem ambitiøse, brahminske videnskabsmænd på et forskningsinstitut, dels en rammende udlevering af det indiske kastesamfunds fastlåste fordomme idet den kasteløse sekretær narrer alle til at tro at hans søn er et videnskabeligt geni. Dertil kommer en morsom og rørende kærlighedshistorie. En usædvanlig rummelig roman, der forener vittig satire med seriøs samfundskritik og rørende beskrivelser af følsomme, pressede, lidenskabelige og resignerede mennesker. – Oversat af Juliane Wammen. (Thaning & Appel) .
Se min anmeldelse af Alvorlige mænd.
Yiyun Li, Kina – for Gulddreng, smaragdpige, en samling noveller om menneskers liv og skæbne i tiden efter kulturrevolutionen. Li forstår at vække interesse for sine personer, og man forstår deres totale apati og resignation over for tilværelsen. Hun holder en vis distance til dem, men den passer glimrende både til de indesluttede skæbner og til det repressive samfund de lever i. En velskrevet og velkomponeret, tankevækkende novellesamling. – Oversat af Ellen Boen. (Gyldendal)
Se min anmeldelse af Gulddreng, smaragdpige.
Indra Sinha, Indien – for Dyrets folk, en roman om en ung mand, Dyr, hvis ryg er blevet ødelagt i en frygtelig giftkatastrofe, så han kun kan gå på alle fire. Ikke desto mindre udviser han usædvanlig intelligens og et stort følelsesregister. Dyr, der løber nærmest ubemærket rundt i byen, spionerer lidt for en gruppe aktivister der arbejder på at skaffe ofrene erstatning. Sideløbende udvikler hans vågnende seksualitet og en udsigtsløs forelskelse sig til en form for besættelse, og han begynder også at udspionere sine kvindelige venner. Sprogligt er det en fest og fornøjelse at læse bogen. Den vitalitet og fandenivoldske hittepåsomhed som udgør Dyrs overlevelsesevne, er også livsnerven i romanens sprog og handling. – Oversat af Allan Hilton Andersen. (Klim)

Sakset fra U-landsnyt.dk

lørdag den 12. maj 2012

Nathaniel Rich: Borgmesterens tunge, 2012

Borgmesterens tunge er en roman, hvor man i højere grad nok bare skal lade sig føre med, hvor dens personer (og ikke mindst dens forfatter) bevæger sig hen, end man skal dybdeanalysere den, når man læser den. Det gjorde jeg, ellers ville jeg nok have kløjedes i den.
Romanen har to spor der starter i New York: Den unge italienskamerikanske flyttemand Eugene bliver hyret af den gamle litterat Abe, der skriver på en biografi om den sagnomspundne forfatter Constance Eakins, der har været forsvundet i tredive år i Italien og som Eugene har skrevet universitetsspeciale om. Men Abe får fra tid til anden breve fra Eakins, og da Abe's smukke datter forsvinder under et besøg hos Eakins, bliver den forelske Eugene sendt efter for at lede efter hende - og kommer til at opleve mærkelige ting...
Det andet spor er om de to gamle verdenskrigsveteraner og venner Rutherford og Schmitz, der ikke kan leve uden hinandens selskab. Men på trods af det, flytter Rutherford til Italien, og glemmer i løbet af kort tid gradvist sit amerikanske sprog. Schmitz foruroliges over de mere og mere uforståelige breve, og da konen dør, tager han til Milano for at redde vennen - og kommer til at opleve mærkelige ting...
Borgmesterens tunge starter rigtig, rigtig godt - men efterhånden går gassen mere og mere af historierne, og bogen slutter bare OK. Især historien om Schmitz og Rutherford fiser ud i sandet, mens Eugenes eventyr lige får fuld skrue til sidst. Men det er en fin bog alt i alt om sprog og litteratur, hvor den magiske realisme fungerer godt i sammenhængen.Og især et smukt venskabsportræt af de to gamle mænd Rutherford og Schmitz.
***

(Ordenes By, 319 sider. Oversat af Paul McNeice fra engelsk: The mayor's tongue, 2008)
Se mere Litteratursiden
Lån bogen bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Berlingske, Politiken og Information

onsdag den 9. maj 2012

Deon Meyer: Jægerens hjerte, 2007

Jægerens hjerte er om den tidligere elitesoldat og lejemorder Thobela "Tiny" Mpayipheli, der har lagt våben og vold og tænkemåde helt på hylden og blevet beskeden og lykkelig familiefar. Men en dag kontaktes han af datteren til en gammel kampfælle, der i den grad er kommet i knibe. Det tvinger ham ud på en flere tusinde kilometer lang tur på motorcykel for at bringe en harddisk med tophemmeligheder til Lusaka i Zambia. Men det er også dødsens alvor for den sydafrikanske regering at få fingre i harddisken, og snart har Thobela politi, militær og efterretningsvæsener i hælene.
Jægerens hjerte er ganske simpelt en kanonspændende "chaser" - eller menneskejagt - på vores helt Thobela, der uforvarende og meget mod alle hans nye idealer igen fanges i et voldeligt univers. Alle sejl er sat til, og det er dælme effektiv underholdning - og endda med bid og humor, som da et hav af MC'ere, herunder Hells Angels, solidariserer sig med Thobela og hans flugt på motorcykel og får skabt totalt misforstået rav i den.
Sproget er let og flydende, personerne virker alle som ægte mennesker, og Meyer får skabt billeder af det meget forskellige Sydafrika, som bogen foregår i. Ret flot.
Selv om der absolut er væsentlige forskelle virker Jægerens hjerte i bund og grund inspireret af J.M. Coetzees Historien om Michael K fra 1983: Begge handler om en mand i Sydafrika, som bare vil være helt i fred, men som på forskellige måder ikke kan få lov til det og tvinges ud på en rejse i Sydafrika, hvor myndighederne skyder dem forskellige motiver i skoene, som ikke passer. Her må de, der har forstand på det, gerne rette mig eller nikke!
Skidegod thriller, som varmt kan anbefales!
****
(Borgen, 384 sider. Oversat af Susanne Staun fra engelsk: Heart of the Hunter 2002)
Se mere Litteratursiden
Lån bogen bibliotek.dk