Jørgen Brekke: Nådens omkreds, 2011

I august og september 2010 sker der to mord med forbløffende fælles træk. Et i Richmond, Virginia, hvor lederen af Edgar Allen Poe Museet bliver fundet halshugget og hele overkroppen flået, så musklerne er blotlagt. Måneden efter findes en bibliotekar på Gunnerusbiblioteket i Trondheim i samme forfatning, og så sætter et samarbejde i gang mellem politifolkene Felicia Stone fra Richmond og Odd Singsaker i Trondheim for at løse mysteriet med tråde tilbage til 1500-tallet.
Debutanten Jørgen Brekke har som udgangspunkt fået skruet en rigtig god historie sammen, hvor der i den grad er henvisninger tilbage i litteraturen, både til gamle tekster for bibliofile men også til Jo Næsbøs Harry Hole-figur, som man på et tidspunkt overvejer at tilkalde som ekspert i seriemordere! Alt sammen fint og spændende nok på trods af nogle lidt for tilfældige sammentræf og lidt stive personer - indtil de sidste ca. halvtreds sider.
Så er det, at hele historien falder fra hinanden i mine øjne ved simpelthen at hænge for godt sammen. Alle tilfældigheder passer ind i mønstret, de rigtige beslutninger bliver truffet, og alt går op i en højere enhed. Sådan er det i mange kriminalromaner, men det virker alt for påfaldende og konstrueret på mig i Nådens omkreds' tilfælde. Dertil kommer, at personkarakteristikkerne ikke er i top i denne bog. Det er som om, at jo mere nuanceret Jørgen Brekke har forsøgt at tegne sine personer, jo mere konstruerede og papkasseagtige kommer de til at virke. Så det bliver ikke til den noget pænere vurdering af bogen, som jeg egentlig havde håbet efter at have set de gode avisanmeldelser, og som jeg et langt stykke ind i bogen også troede, den skulle have.

(Politikens Forlag, 309 sider. Oversat af Kamilla Jørgensen fra norsk: Nådens omkrets, 2010)