fredag den 15. juli 2011

Camilla Grebe & Åsa Träff: Sort Angst, 2011

Det er mildest talt en langsom starter, som søstrene Grebe & Träff har begået med den psykologiske spændingsroman Sort angst. Først hundrede sider inde begynder det egentlige plot at tage sin begyndelse. Men det kan undskyldes, for det er i højere grad en roman om vold mod kvinder end en decideret kriminalroman.
Psykoterapeuten Siri Bergman, som man mødte første gang i Jeg ser dig, leder denne gang sammen med sin kollega Aina en selvhjælpsgruppe for voldsramte kvinder.Og der flere af kvindernes historier, der har fælles berøringsflader. Dette sammen med at historien om et femårige vidne til det yderst brutale drab på sin mor flettes ind, skaber den spændingsmæssige del af bogens plot.
Men alt i alt er Sort angst i højere grad en roman om vold mod kvinder end en thriller eller krimi, som bogen står som på mit bibliotek. Grebe & Träff har noget på hjerte og virker som om, at de er inde i sagerne, hvilket måske især skyldes Åsa Träffs arbejde som privatpraktiserende psykolog (Camilla Grebe er økonom). Det er en velment og oplysende roman om mænds vold mod kvinder - men bliver aldrig noget rigtig god krimi eller spændingsbog. Her skulle forfatterne nok have taget konsekvensen og have valgt en anden hovedperson til Sort angst end Siri, som var den centrale figur i den mere decideret krimi i Jeg ser dig. Så forventer man også en krimi nu, hvad man kun får i det helt små. Kun de sidste fyrre sider kommer der for alvor skred i den del - og så går det stærkt! Titlen er jo heller ikke med til at dæmpe forventninger hos læseren til rendyrket spænding. Der er den svenske titel Bittrare än döden meget bedre.
Men en god bog, hvis man vil blive klogere på de psykologiske mekanismer hos voldsramte kvinder, men man ikke har lyst til at læse faglitteratur om emnet.
**1/2
(Rosinante, 388 sider. Oversat af Kamilla Jørgensen fra svensk: Bittrare än döden, 2010)

2 kommentarer:

  1. Tak for ´advarslen´. Jeg læser den sikkert alligevel, når jeg finder den på biblioteket, men det er altid godt at have realistiske forventninger til spændingsniveauet, når man begynder. Og jeg har en vis forståelse for forfatterparrets dilemma; jeg har før placeret mig mellem to stole (spænding kontra budskab) i et manuskript.

    SvarSlet
  2. Advarsel og advarsel... Jo, hvis man forventer at sidde og bide negle fra side 7 er det dælme en skuffelse.
    Men det er nok først og fremmest et lanceringsmæssigt problem fra forlagets side, der gør, at man har andre forventninger til bogen end dem man får opfyldt. Jeg kunne forestille mig en halv eller hel stjerne mere, hvis jeg havde vidst hvad bogen rent faktisk indeholdt.

    SvarSlet