søndag den 31. juli 2011

Franck Thilliez: De dødes kammer, 2011

Forlaget Labyrint har før udgivelsen af De dødes kammer udgivet fire bøger. Af dem har jeg læst de tre og har den fjerde på min "skal læses-liste". Alle fire bøger er franske krimier/thrillere af generelt høj kvalitet. Det er godt skuldret. Ros herfra!
De dødes kammer er så den femte fra Labyrint, som handler om to fyre, der en aften kører ræs med slukkede lygter i et øde industriområde i Dunkerque. Pludselig kører de ind i en mand, der viser sig at gå rundt med en kuffert med to millioner euro. De tager pengene, begraver liget i en mose. Hvad de ikke ved er, at manden var på vej til at betale en løsesum for sin bortførte datter. Bortføreren har set det hele fra sit nærliggende gemmested - og så er fanden løs næsten rent bogstaveligt!
Bogen er helt i toppen af brutalitetsbarometret. Som ofre optræder blinde småpiger, lidt større piger med sukkersyge, gravide kvinder og hunde, katte, ulve og aber! Og den udøvende part er der virkelig gjort noget ud af at gøre til det ækleste møgmonster nogensinde - der bliver spillet på ALLE tangenter, også fordomme og sex. Ser man bort fra det, er plottet fint skruet sammen, og der er spænding for alle pengene.
Men sproget kan der altså ikke ses bort fra! Det tangerer det romanbladsagtige i at skabe billige effekter. Et mere eller mindre tilfældigt udvalg: "Hvad havde morderen tænkt på da han befamlede denne uskyldige hals" (s. 140) og  "En affære mellem to temperamentsfulde politifolk kunne kun blive stormfuldt. Men de smukkeste regnbuer opstår tit i det værste stormvejr" (s. 309). Jeg vil tro, jeg kunne samle mindst halvtreds af sådanne eksempler. Det bliver nærmest som at læse Danielle Steele (jeg har prøvet) i en noget anden sammenhæng. Sproget og effektmageriet alene har trukket godt ned på stjernerne!
Den indtil nu suverænt ringeste af Labyrints bøger, som endda ligger klasser under, hvad forlaget ellers har præsteret af rigtig god fransk krimi.
*1/2
(Labyrint, 373 sider. Oversat af Lone Garde fra fransk: Le chambre des morts, 2005)

Andre anmeldelser af bøger fra forlaget Labyrint: Zulu af Ceryl Férey, Total Kheops af Jean-Claude Izzo og ikke mindst den suveræne Spindleren af Thierry Jonquet.

lørdag den 30. juli 2011

Jean-Louis Fournier: Hvor skal vi hen, Far?, 2010

Jean-Louis Fournier (f. 1938) er fransk humorist og filminstruktør. Men han er også far til to både psykisk og fysisk handicappede sønner. Og det er mest i den sidste egenskab han han har skrevet Hvor skal vi hen, Far?, tilegnet de to sønner, som aldrig vil kunne forstå, hvad der står i bogen.
Det er en lille bog. Lige godt 150 sider med måske 100 kapitler, eller rettere indfald og erindringsbrokker om livet med og uden Mathieu og Thomas. Langt de fleste kapitler har et stænk af både skyldfølelse og galgenhumor, som også jeg kender til fra livet med et barn, som ikke er som alle andre. Og det er nok meget en bog for sådan nogen som os...
Men jeg vil sige, at I øvrige absolut også kan være med. Der er mange fine historier, som også forældre med "normale" børn kan trække på smilebåndet af og måske genkende egne følelser ved.
Det er ikke et must-read for forældre til anormale børn eller andre læsere, der vil opnå en dybere indsigt i livet som far til handicappede børn med glæder, sorger og selvmedlidenhed, men en fin lille privat bog i den bedre ende af mandelgaveklassen med skæve iagttagelser og et smil på læben - også for at holde en smertefuld virkelighed lidt på afstand og se den udefra.
***
(Arvids, 156 sider. Oversat af Elin Lassen fra fransk: Où on va, papa?, 2008)

torsdag den 28. juli 2011

Juli Zeh: Corpus delicti - en proces, 2011

Engang midt i århundredet er Tyskland forvandlet til et diktatur - et sundhedsdiktatur, der bygger på og kaldes for "METODEN". Alle skal aflægge rapporter til staten om søvn og ernæring, alle har en chip indopereret i overarmen, man kan dømmes for rygning eller alkoholindtagelse, og kys anses som en vederstyggelighed pga. forurening af mundfloraen.
METODEN er den menneskelige fornufts sejr over sygdom og smerte, og støttes også af den  34-årige biolog Mia Holl, mens hendes bror Moritz begik selvmord i fængslet efter en anklage om Metodefjendtlig aktivitet og drab. Han troede på følelse og den frie vilje og argumenterede gerne for det. Dette efterlader Mia med savn og anfægtelser om METODENS perfekthed. Og det kommer til at koste...
Ingen tvivl om at Juli Zeh vil noget med sin roman. Det går faktisk hen og bliver for meget og for fortænkt. Al handling er nærmest kun afsæt for filosofiske og samfundsteoretiske diskussioner og overvejelser. Bogen opererer hele tiden med diskussioner om modsatrettede begreber: Tvang/Fri vilje, fornuft/følelse, samfund/individ og krop/ånd.Og lidt poppet kan man næsten sige, at Corpus delicti bliver for meget ånd stoppet ind i for lidt krop.
Juli Zeh har helt sikkert fat i noget rigtigt i bogen. Hun skriver på mange måder både godt og klogt, men det er som om, at fundamentet mangler i bogen. Her havde jeg nok heller læst et essay af Zeh om den udvikling, som hun ser, end en ubalanceret roman. Hvor meget sympati jeg end har for hendes budskab.
**1/2
(Samleren, 249 sider. Oversat af Hanne Lund fra tysk: Corpus Delicti. Ein Prozess 2009)

tirsdag den 26. juli 2011

Ny skønlitteratur - august 2011

Så er det ved at være overstået. Snart starter skolerne igen, og så skal det nok blive godt vejr! Så skal vi ud i liggestolene med en god bog, når vi har været på arbejde, har købt ind, lavet mad, taget opvasken og pillet næse. Måske kan det lige nås, før det bliver mørkt...
Og august kommer der lidt mere gang i udgivelserne end i de allermest regnfulde sommermåneder. Vi starter i Norge med Bernhard Hvals fortalelser af Lars Saabye Christensen (19.8) om den aldrende læge med tendens til at sige frække ord, som kigger tilbage på sit liv. Også fra Norden, rettere Island, kommer Gyrðir Elíasson og hans novellesamling Mellem træerne (25.8), som fornylig vandt Nordisk Råds Litteraturpris. Ham kender jeg ikke noget til, men det kunne da være en anledning... Og så kommer Karl Ove Knausgård da også med Min kamp 4 (25.8).
Og så er der lige et nogle danske bøger: Kirsten Hammann udgiver også d. 25. august sin nye Se på mig, som efter forlagets beskrivelse skulle handle om bedrag og selvbedrag, om behovet for at blive set og elsket, om overvågningskameraer, sexlegetøj, løgne og ja, kærlighed. Jørn Riel udgiver  sin første bog i femten år, Den lange rejse (16.8), som afrunder serien Drengen som ville være menneske, og så er de to Frederiksværkkrimisøskende Lotte & Søren Hammer tilbage med en ny krimi i serien om Konrad Simonsen, Ensomme hjerters klub (29.8). Forhåbentlig bliver deres bog denne gang skrevet igennem mere end én gang inden udgivelsen! Også på den danske spændingsfront er der direktør for DR Kultur Morten Hesseldahl, der denne gang tager nationalismen op i Blodet fra Solsortesletten, der kommer 26. august. Og han er altså en af de danske krimi- og spændingsforfattere, der godt kan skrive, selv om han er et kendt ansigt i forvejen... En bog, som jeg virkelig glæder mig til, er Don Winslow og hans De smukke vilde (30.8). Han har før fået udgivet to bøger på dansk, som jeg begge ret usædvanligt for én forfatter har givet fem af fem stjerner. Hvad De smukke vilde handler om, ved jeg ikke, men den skal bare læses!
Og endelig for feinschmeckere med hang til noteskrivning i margenen er der Raymond Carver og bogen Begyndere (19.8). Den indeholder Carvers originale noveller til samlingen What We Talk About When We Talk About Love fra 1981. Før den samling blev udgivet, blev novellerne barberet ned til det halve af Carver redaktør Gordon Lish, så nu er der lagt op til studier for carverologer.
Se flere indlæg om kommende bøger ved at klikke på "etiketten" Kommende bøger forneden.

15. august: En bog, jeg ikke har været opmærksom på, er Som dag følger nat af Yasmina Khadra. Efter at have skrevet om Afghanistan, Irak og Israel/Palæstina, bliver Khadra denne gang i hjemlandet Algeriet og skriver om landets kamp for uafhængighed fra Frankrig. Det var en glædelig overraskelse at se, at den bog udgives i dag.
Heller ikke den kinesisk/amerikanske Yiyun Li's nye novellesamling Gulddreng, smaragdpige, som udkommer 18. august blev fanget af mit øje før nu. Den glæder jeg mig også til, efter at have læst hendes fremragende roman De hjemløse fra 2010.
31. oktober 2011: De smukke vilde af Don Winslow blev udskudt, men på Saxo's hjemmeside står den til udgivelse i dag! Dog står der stadig (også på Saxo), at den stadig er undervejs....


mandag den 25. juli 2011

Amos Oz: Scener fra en landsby, 2011

Amos Oz portrætterer i Scener fra en landsby en lille landsby i det nordlige Israel i en række noveller, som tilsammen egentlig mere er en roman med landsbyen Tel Ilan som "hovedperson" end de hovedpersoner, der er i hver af de otte noveller.
Alle historierne har det til fælles, at de handler om mennesker der bliver skubbet mere eller mindre ud af deres faste rytmer i en by, der er under forandring fra et lille stillestående samfund til en by, der ved at blive forvandlet til en slags sommerhusby for velhavende byboere. Alting er tilsyneladende under forandring i Tel Ilan - selv de fastboende beboere. Men her hører lighederne også op. For ikke alt der sker for historiernes personer er helt ligetil: Arieh Zelnik og hans gamle mor der opsøges af en mere end familiær advokat, det tidligere Knessetmedlem Pesah Kedem der hører nogen grave under huset hver nat, eller ejendomsmægleren Jossi Sasson der er interesseret i at købe et af byens gamle huse men nok selv bliver erobret.Den humoristiske perle er beskrivelsen af den 86-årige Pesah Kedem og hans umådelige knarvorenhed og brokkeri over alt og alle og hvad som helst i novellen De gravende. Skøn fortælling.
Rigtig god bog, som både er velskrevet og underholdende. Den har træk af det absurde, men er alligevel solidt bundet i en helt almindelig hverdag i et Israel, der som altid er under forandring - både i det store og det små. Og med små hints til den helt store israelsk situation (som Oz er meget engageret i) og med små selvironiske kommentarer til sin egen forfatterrolle.
***1/2
(Gyldendal, 252 sider. Oversat af Hanne Friis fra hebræisk: לגעת במים, לגעת ברו)  
Se også min anmeldelse af Amos Oz' Vers om livet og døden

fredag den 22. juli 2011

Paul Schrader: Taxi Driver, 1976 [Filmmanuskript]

Det er en del år siden, jeg sidst så Taxi Driver med Robert De Niro og den dengang kun trettenårige Jodie Foster. Og jeg opdagede for nylig manuskriptet i min reols gemmer og tænkte, at det kan da bruges til julis opgave i "Bogklubben mener"s Bogudfordringen 2011, som lyder på et drama/teaterstykke. Her må filmmanuskripter da være en del.
Og det er svært at læse Taxi Driver uden at se Robert De Niro for sig som taxachaufføren og sociopaten Travis Bickle i New Yorks depraverede gader. Når man som jeg har set filmen mindst 5-7 gange vil stemningen sikkert altid sidde sikkert i én, og at læse manuskriptet giver endda nogle yderligere forklaringer til personen Travis, selvom filmen, som det mesterværk det er i høj grad er, taler for sig selv og fortolker manuskriptet perfekt.
Men det er spændende at læse de noter, der er til de forskellige episoder og personer i manuskriptet. F.eks at Betsy som alle pæne piger er opdraget til ikke at fornærme sin date og derfor går med, da Travis inviterer hende med ind i biografen for se en pornofilm. Eller den smarte våbenhandler Andy, som i noterne karakteriseres som typen, der i high-school altid havde gang i forretninger med lodsedler - og senere stoffer og nu håndvåben. Og ikke mindst noterne om Travis' syge indre liv.
At læse en film - en film man har set som film - kan være en opdagelse i nogle kroge, som man måske ikke fandt ud af ved at se selve filmen i instruktørens fortolkning. Jeg har i hvert fald bestilt filmen hjem via bibliotek.dk for at gense den. Og jeg glæder mig mig endnu engang til at se Travis' indestængte raseri og umodenhed.
****
(Faber and Faber, 1990. 89 sider)

torsdag den 21. juli 2011

Walter Mosley: New York Karma, 2011

Jeg har et eller andet med at amerikanske krimiers hjemby er og bliver New York. Måske fordi jeg husker det som om, at alle TV-krimier i min barn- og ungdom foregik dér. Og Walter Mosleys New York Karma er udover den helt store rundtur i New York også en fremragende krimi noir om den 53-årige sorte privatdetektiv og exbokser Leonid McGill. Bogen starter med at McGill har fået til opgave at finde de rigtige navne fire mænd, men har som udgangspunkt kun deres sytten år gamle bandenavne at gå efter. Han finder dem, afleverer navnene, og en for en kommer de - og hans kontaktperson - ud for en voldelig død. McGill, som har meget gammelt blod på samvittigheden, sætter sig for at finde ud af, hvem der har brugt ham til det job...
Det er cool, det er råt, og det er noir, så det basker! Der bliver både langet ægte øretæver ud, men også verbale til det amerikanske samfund, ikke mindst Bushregeringen og den reelle raceulighed. Historien og plottet fungerer perfekt, og den lille hærdebrede Leonid McGill har stil, karisma og slagfærdighed på flere måder. Der er atmosfære og arketyper, så jeg næsten læste bogen som om det var en film, jeg selv var med i. Og det er altså godt gået.
Eneste anke er oversættelsen. Det er tydeligvis en svær bog at oversætte, men især i starten af bogen var der simpelthen sætninger, som jeg ikke forstod indholdet af. Mens andre sætninger kunne jeg "tilbageoversætte" til amerikansk for at finde ud af meningen. Og hvorfor dælen skal gangsteren Tony "The Suit" Towers oversættes til Tony "Jakkesæt" Towers. Og endelig virker titelskiftet fra The long fall til det mere farverige og salgbare New York Karma næsten som et indgreb i forfatterens rettigheder!
****1/2
(Rosenkilde & Bahnhof, 324 sider. Oversat af Lisbeth Valentin Madsen fra engelsk: The long fall, 2009)
Se også min anmeldelse af Walter Mosleys New York mordene, 2011 (Nr. 2 i serien om McGill)

tirsdag den 19. juli 2011

Magnus Mills: Sjak nr. 3, 1999

Magnus Mills er buschauffør i London. Han skriver ved siden af og blev i 1998 short-listed til Bookerprisen med netop Sjak nr. 3. Han har sikkert tjent styrtende på sine bøger - men kører
stadig bus i London og skriver ved siden af.
Sjak nr. 3 handler om tre fyre, der tager rundt på landet i Skotland og sætter hegn op på markerne for deres firma. De får en opgave af deres arbejdsgiver i Nordengland og bor dér i en campingvogn med prutter og pletter og sure sokker - og tænker udelukkende på at komme på den nærliggende pub om aftenen for ikke at kede sig ihjel. Og det er vel stort set handlingen... Bortset fra at der sker en hel del absurde uheld og fejltagelser, krydret med de to af sjakmedlemmerne Richie og Tams uendelige dovenskab og kedsomhed, der er med til at sætte gang i den sorthumoristiske og meget britiske bog. Sjak nr. 3 er i den grad mandehørm for mænd og langt fra litteraturverdenens ellers meget kvindelige verden. Her optræder én kvinde, som har én egenskab: Hun ser godt ud.
Fin lille bog om fortælleren og Tam og Richie, men den er altså ikke det store. At det kom så langt i opløbet til Booker lugter lidt af en (sikkert bevidst og velanbragt) provokation mod det litterære parnas. Det er mere en god, lille og sympatisk manderoman end en Bookerprisvinder. Ikke en bog, der sidder i hovedet på mig længe. Men bestemt fin og hyggelig læsning.
***
(Lindhardt og Ringhof, 196 sider. Oversat af Mich Vraa fra engelsk: The restraint of beasts, 1998)

søndag den 17. juli 2011

Litterære fornærmelser og giftigheder

Vladimir Nabokov
Frænde er frænde værst. Og det gælder også - og da ikke mindst - forfattere. Og de er endda ofte i stand til at frembringe giftigheder af høj kvalitet mod hinanden. Kulturmagasinet Flavorwire havde i juni en artikel, The 30 Harshest Author-on-Author Insults In History over de efter deres mening tredive bedste fornærmelser forfattere imellem - og der er nogle godbidder!
Nogle af mine yndlinge er at finde mellem de korte, hvoraf Truman Capotes ord om Jack Keruac: "That’s not writing, that’s typing" er min absolutte favorit.
Men der er flere: William Faulkner sagde om Ernest Hemingway “He has never been known to use a word that might send a reader to the dictionary" hvorefter Hemingway replicerede “Poor Faulkner. Does he really think big emotions come from big words?”. Sejr på teknisk knockout til Hemingway!
Til de mere grove og måske ikke helt så elegante giftigheder hører Gustave Flauberts om forfatterinden George Sand: "A great cow full of ink".
Der er masser af gode og elegante og saftige giftigheder at vælge imellem. God fornøjelse!

fredag den 15. juli 2011

Camilla Grebe & Åsa Träff: Sort Angst, 2011

Det er mildest talt en langsom starter, som søstrene Grebe & Träff har begået med den psykologiske spændingsroman Sort angst. Først hundrede sider inde begynder det egentlige plot at tage sin begyndelse. Men det kan undskyldes, for det er i højere grad en roman om vold mod kvinder end en decideret kriminalroman.
Psykoterapeuten Siri Bergman, som man mødte første gang i Jeg ser dig, leder denne gang sammen med sin kollega Aina en selvhjælpsgruppe for voldsramte kvinder.Og der flere af kvindernes historier, der har fælles berøringsflader. Dette sammen med at historien om et femårige vidne til det yderst brutale drab på sin mor flettes ind, skaber den spændingsmæssige del af bogens plot.
Men alt i alt er Sort angst i højere grad en roman om vold mod kvinder end en thriller eller krimi, som bogen står som på mit bibliotek. Grebe & Träff har noget på hjerte og virker som om, at de er inde i sagerne, hvilket måske især skyldes Åsa Träffs arbejde som privatpraktiserende psykolog (Camilla Grebe er økonom). Det er en velment og oplysende roman om mænds vold mod kvinder - men bliver aldrig noget rigtig god krimi eller spændingsbog. Her skulle forfatterne nok have taget konsekvensen og have valgt en anden hovedperson til Sort angst end Siri, som var den centrale figur i den mere decideret krimi i Jeg ser dig. Så forventer man også en krimi nu, hvad man kun får i det helt små. Kun de sidste fyrre sider kommer der for alvor skred i den del - og så går det stærkt! Titlen er jo heller ikke med til at dæmpe forventninger hos læseren til rendyrket spænding. Der er den svenske titel Bittrare än döden meget bedre.
Men en god bog, hvis man vil blive klogere på de psykologiske mekanismer hos voldsramte kvinder, men man ikke har lyst til at læse faglitteratur om emnet.
**1/2
(Rosinante, 388 sider. Oversat af Kamilla Jørgensen fra svensk: Bittrare än döden, 2010)