søndag den 23. maj 2010

Olav Hergel: Indvandreren, 2010

Der er flere og flere journalister, der kaster sig over romangenren - med større eller mindre held. Olav Hergel er én af dem, der virkelig har gjort det med held i denne bog. I stedet for at skrive en faglitterær bog uden den store brede offentlige bevågenhed om mediernes, politikernes og journalisternes manipulationer, åbne og skjulte dagsordener samt selvcensur i indvandrerdebatten, har Hergel skrevet en glimrende roman om samme emne. Ud over at han får fremført sine egne synspunkter og pointer på emnerne knivskarpt, får han faktisk også skrevet en rigtig fængende fiktiv historie med troværdig handling og levende mennesker. Det gør, at selv om man kan mærke, at det vigtige mål for Hergel er, at få sine synspunkter og sin indignation over niveauet i indvandrerdebatten frem, går det ikke voldsomt ud over det skønlitterære niveau. God bog med masser at tænke over og diskutere.
Hergel har tidligere udgivet romanen Flygtningen, som nu også vil komme på min liste over bøger, som jeg gerne vil læse i fremtiden.
***1/2
18. februar 2011: Jeg tror ikke rigtig, at jeg på lidt længere sigt har været enig i min anmeldelse. Jeg har siden, jeg læste bogen og skrev anmeldelsen, flere gange tænkt på, at personerne faktisk var noget firkantede og ret endimensionelle. Det gælder ikke mindst hovedpersonen Zakis familie - og især hans mor, som i alle måder er så god, at det er temmelig langt ude. I dag ville jeg nok ikke have skrevet anmeldelsen anderledes og nedjusteret stjernerne til tre.

For interesserede i DR's Romanlæseklub 2010/2011, se også mine anmeldelser af:
Karl Ove Knausgård: Min kamp I
Sofi Oksanen: Renselse
Roy Jacobsen: Vidunderbarn
Jens Blendstrup: Bombaygryde
Birgithe Kosovíc: Det dobbelte land

1 kommentar:

  1. Jeg er mest enig med din første anmeldelse. Bogen har været en øjenåbner for mig vedr. indvandrere og integration. Hergels bog er ikke prisvindende litteratur (med stort L), men bogen fanger læseren ind og sætter ikke mindst tanker i gang, som rumsterer i hovedet, også efter man har lukket bogen. Forfatteren brænder igennem med sine meninger og fremstår som engageret og ærlig.

    SvarSlet