søndag den 30. maj 2010

Amos Oz: Vers om livet og døden, 2009

Hvorfor beskrive noget, der ikke er ord, med ord?, bliver der spurgt om i Vers om livet og døden, hvor israelske Amos Oz' fortæller om en navnløs forfatter, som fortæller om en forfatter, som fortæller om de personer, som den navnløse forfatter opdigter historier om... Det lyder kringlet, men det er en tilsyneladende "lige ud ad landevejen historie", hvor man dog efterhånden bliver mere og mere i tvivl om hvor meget der er fiktion eller virkelighed - selv om man jo ved, at det er en roman man læser.
Så det er i den grad en fiktion om fiktion, som Oz formår at gøre interessant og tankevækkende, samtidig med at historien er ret skæg - og igen tilsyneladende umiddelbart tilgængelig. Men der kan helt sikkert skrives lærde artikler om bogens budskaber om "forfatteriets" drift og vilkår.
Bogen er velskrevet og med glimt i øjet og et godt lille bekendtskab med en forfatter, som jeg indtil nu kun har kendt fra kryds og tværs opgaver.
***1/2
(Originaltitel: Haruzei hahayim vehamavet, 2007)

Se også min anmeldelse af Amos Oz' Scener fra en landsby, 2011

torsdag den 27. maj 2010

Klaus Rifbjerg: Huse, 2008

At der er saft og kraft og bid i Klaus Rifbjerg, også her på hans ældre dage, har jeg da fået bekræftet under læsningen af Huse. Jeg var ellers ved at komme i tvivl, da jeg læste hans seneste roman Skiftespor, som det vil være synd at sige, at jeg var begejstret for.
Huse er et essay, bare 67 sider, om Rifbjergs forhold til sit livs boliger og andre huse, og hvor han rigtig ruller sig ud med ord som "imponade" og pragtfulde og rammende udtryk som f.eks."æstetisk søsyge" - det fungerer, og det fungerer godt. Der bliver uddelt hug og roser til højre og venstre, og han er heller ikke blind for egne paradokser i sit modernistiske grundsyn, hvor der også bor en drøm om barndommens huses romantiske slyngninger. Og som ofte før er det barndommen, som Rifbjerg er rigtig god til at huske og beskrive. Men ellers er der rigtig mange elementer, man kunne tage fat i fra de den forholdsvis korte tekst, der er rig på indhold og pointer.
Men kort og godt: Meget fin, lille bog, hvor Per Marquard Otzens 17 helsiders tegninger giver Rifbjergs glimrende tekst et meget fint akkompagnement.
***1/2
Se også min anmeldelse af Klaus Rifbjergs Så kom en hæslig jæger

onsdag den 26. maj 2010

Morten Ramsland: Sumobrødre, 2010

Sumobrødre er en bog for store drengerøve om at være en lille drengerøv. Bogen handler om 11-årige Lars, der bor sammen med forældrene og lillebroren, Overbiddet, i en forstad til Odense i 80'erne. Anekdoterne om de evige uddelinger af tæv, ulækkerhedstests, og hvad små, hvide tissemænd kan - og ikke kan, hober sig op i bunker i bogen. Det er enormt sjovt og en smule genkendeligt for mig med en tidligere karriere som lille drengerøv.
Men bogens alvorlige historier falder noget igennem i strømmen af anekdoter, og det er faktisk ret alvorlige temaer, som jeg undrer mig over ikke optager Lars mere igennem bogen. Dér, synes jeg, har Ramsland ikke formået at lave en balance, så han fik mig til at tro på begge sider af bogen. At han kan skrive er der absolut ikke nogen som helst tvivl om, men Sumobrødre kunne godt have fortjent en opstramning, så både de farceagtige anekdoter, de alvorlige familiehistorier og Lars' irrationelle reaktioner var blevet bundet mere sammen, så der havde været en balance - og elementerne ikke bare havde stået som selvstændige historier.
**

søndag den 23. maj 2010

Olav Hergel: Indvandreren, 2010

Der er flere og flere journalister, der kaster sig over romangenren - med større eller mindre held. Olav Hergel er én af dem, der virkelig har gjort det med held i denne bog. I stedet for at skrive en faglitterær bog uden den store brede offentlige bevågenhed om mediernes, politikernes og journalisternes manipulationer, åbne og skjulte dagsordener samt selvcensur i indvandrerdebatten, har Hergel skrevet en glimrende roman om samme emne. Ud over at han får fremført sine egne synspunkter og pointer på emnerne knivskarpt, får han faktisk også skrevet en rigtig fængende fiktiv historie med troværdig handling og levende mennesker. Det gør, at selv om man kan mærke, at det vigtige mål for Hergel er, at få sine synspunkter og sin indignation over niveauet i indvandrerdebatten frem, går det ikke voldsomt ud over det skønlitterære niveau. God bog med masser at tænke over og diskutere.
Hergel har tidligere udgivet romanen Flygtningen, som nu også vil komme på min liste over bøger, som jeg gerne vil læse i fremtiden.
***1/2
18. februar 2011: Jeg tror ikke rigtig, at jeg på lidt længere sigt har været enig i min anmeldelse. Jeg har siden, jeg læste bogen og skrev anmeldelsen, flere gange tænkt på, at personerne faktisk var noget firkantede og ret endimensionelle. Det gælder ikke mindst hovedpersonen Zakis familie - og især hans mor, som i alle måder er så god, at det er temmelig langt ude. I dag ville jeg nok ikke have skrevet anmeldelsen anderledes og nedjusteret stjernerne til tre.

For interesserede i DR's Romanlæseklub 2010/2011, se også mine anmeldelser af:
Karl Ove Knausgård: Min kamp I
Sofi Oksanen: Renselse
Roy Jacobsen: Vidunderbarn
Jens Blendstrup: Bombaygryde
Birgithe Kosovíc: Det dobbelte land

fredag den 21. maj 2010

Yoshihiro Tatsumi: The push man and other stories, 2005

Min "tegneserietema-uge" slutter med nogle små og meget barske "graphic short stories", som den japanske tegneserieforfatter Yoshihiro Tatsumi udgav for over fyrre år siden i 1969, men som først i 2005 blev oversat til engelsk. Det barske består i de portrætter af mænd og deres ensomhed og desillusion, som alle historierne handler om, og som ofte fører til selvmord, selvlemlæstelse eller andre endelige "løsninger" i desperation. Og det er oftest forholdet til kvinder, der bringer mændene derud, hvor intet er muligt.
At Yoshihiro Tatsumi er en af den moderne japanske tegneseries grundlæggere er der ikke noget at sige til. Jeg kender ikke meget til japansk tegneseries tidlige historie, men jeg kan ikke forestille mig, at historier som Tatsumis har været hverdagskost - ligesom de stadig er meget barske for den ellers ikke sarte og uprøvede læser med deres temaer og ikke mindst deres realisme. Historierne er koncentrater, som alle kunne være foldet ud som hele romaner, men Tatsumi har formået at gøre 8-9 sider tegneserie til små helstøbte og afrundede værker i sig selv.
****
(Oprindeligt udgivet: 1969)
Se også anmeldelse af Tatsumis Abandon the Old i Tokyo

onsdag den 19. maj 2010

Darwyn Cooke: Parker, The Hunter. (Richard Stark's Parker), 2009

Det er en tegneseriehistorie af de allermest hårdkogte, som Darwyn Cooke serverer her. Alle elementer, som i følge konventionerne skal være der, er tilstede i historien om hovedpersonen Parkers kamp for hævn og penge: Forædderiet af lumpne kumpaner, lækre men illoyale sild, der dog forstår et par på hovedet, dollars, automatvåben, seje replikker, kitschet 60'er-arkitektur, nattemørke - og selvfølgelig mord, vold og øvrig modbydelighed i skøn, men stramt skrevet blanding. Hvis man sammenligner med Frank Millers Sin City mangler der bare regnvejret og desillusionen... Men ellers er sammenligningen oplagt.
Bogen er skabt over Donald Westlakes The Hunter fra 1962, skrevet under pseudonymet Richard Stark. Den har tidligere været filmatiseret som Point Blank i 1967 med Lee Marvin i hovedrollen og som Payback i 1999 med Mel Gibson som Parker, der dog af en eller anden grund her hedder Walker. Hverken Westlakes bog eller filmene kan lånes på nogen danske biblioteker...
***

tirsdag den 18. maj 2010

Koji Suzuki: Ring, 2005

Journalisten Asakawa får færten af, at fire studerende ved tre samtidige lejligheder tilsyneladende er døde af skræk og ser en sammenhæng. Han finder frem til en mulig årsag, som desuden forudsiger hans egen død en uge senere. I alliance med sin 'ven' Ryuji, der underviser i logik (af alle fag) ved universitetet, søger Asakawa at forhindre sin egen død - og nu også andres...
Der skal meget til, før en bog der handler om forhindre sin egen tidsbestemte død og som indeholder eksotiske parapsykologiske elementer ikke fænger, og det gør Ring da også. Men endnu engang vil jeg trække Stephen Kings evne til at få mig til at tro på sin historie frem. Det kan Suzuki ikke med denne bog.
Men der er udmærkede portrætter af Asakawas og Ryujis forskellige psykologier og drivkræfter i deres jagt på en løsning, hvor Ryuji ser det hele som en spændende leg for hans logiske hjerne, mens det for Asakawa er rystende og dødelig alvor. Men det er absolut ikke noget mesterværk i den okkulte genre!
**1/2
(Originaltitel: Ringu, 1991)

søndag den 16. maj 2010

David Small: Stitches, a memoir, 2009

Det må virkelig have været en bog, som David Small har haft til at ruge i mange, mange år. Han udgiver den først som 64-årig, og jeg kan forestille mig, at det har været svært - både at udgive den og ikke at udgive den før nu.
Bogen handler nemlig om Smalls kærlighedsløse barndom med en lægefar, som ikke er til stede, en bror der har valgt at trække sig ned i kælderen til sine trommer, og ikke mindst en afvisende og bitter mor som tydeligvis ikke elsker sin søn. Der tales ikke i familien, hele stemningen mellem mor og søn er på kanten af aggression - og den eneste opmærksomhed David får fra moderen er brok over, at han er dyr i drift eller hvis der er noget moderen ellers ikke bryder sig om ved ham.
Det er en stærk og knugende, nærmest ordløs, fortælling. Men der mangler alligevel noget. I modsætning til mange andre selvbiografiske grafiske romaner formår Small ikke at skabe den sammenhæng mellem ord og billeder, der er kendetegnet for nogle af de rigtig gode grafiske romaner. Jeg ville faktisk hellere have læst bogen som "rigtig" roman, hvor der kunne være blevet gravet dybere ind under huden på resten af familien ikke mindst faderen og broderen. Men absolut god bog, som kan anbefales - og utrolig flot tegnet.
***1/2

lørdag den 15. maj 2010

Komiks.dk 2010 : Københavns Internationale Tegneseriefestival

Så er det i næste weekend d. 22. og 23 maj, at Komiks.dk 2010's tegneseriefestival løber af stablen i Øksnehallen på Vesterbro. Der er virkelig lagt op til et rigtig flot program med deltagelse af Chris Ware (Jimmy Corrigan - Den klogeste dreng i Verden), David Gibbons (tegner af Watchmen), Charles Burns (Sort hul), Tintin-eksperten Michael Farr og mange flere...
Her i huset glæder vi os selvfølgelig især til at høre min kone Mariannas kusine Úlfhildur Dagsdottír fortælle om den islandske graphic novel, mens vores 9-årige søn Ivan er helt oppe at køre for at komme til Taynikma-workshop med Jan Kjær.
Billetter for begge dage er 100 kr. for voksne og 50 kr. for børn, så det er i hvert fald ikke det, der skal afholde nogen fra at tage dertil.
Klik på billedet for at se programmet for festivalen.
Politikens bogtillæg sætter i dag d. 15. maj fokus på tegneserier i anledning af komiks.dk 2010. Du kan se en del af indholdet på deres litteratursider på netudgaven.
Der er da også nogle anmeldelser af tegneserier på Bogbrokken. Du kan se dem her - og der vil helt sikkert komme flere i den kommende tid....

fredag den 14. maj 2010

Howard Shaw: Giovanni Camerinis forbrydelse, 1961

Netop hjemvendt fra Rom har jeg for måske fjerde eller femte gang nydt Howard Shaws Giovanni Camerinis forbrydelse, siden jeg hørte Helge Kjærulff-Schmidt læse den højt i radioen i begyndelsen af 80'erne.
Det er nok den "sommerhusroman" jeg holder mest af og gerne læser resten af mit liv med fem års mellemrum. Der er noget fantastisk lunt og hyggeligt over bogen, der er en rigtig gavtyvehistorie om en restauratør i kvarteret Trastevere i Rom, som på foranledning af sin gode ven boghandleren graver en tunnel ind til den nyåbnede kæderestaurant tre-fire huse længere henne i karréen for dagligt at malke deres køkken for vin og mad i kampen for at undgå at blive udkonkurreret. At restauratøren Giovanni så under gravearbejdet falder over (og i) en etruskisk kongegrav, gør ikke historien mindre fornøjelig.
Det er bestemt ikke stor litteratur, men god og gammeldags hyggelæsning med nogle gode arketyper, fine replikker - og kærligheden kommer da også forbi... Skøn lille bog!
***1/2
(Originaltitel: The crime of Giovanni Venturi, 1959)

PS: Jeg har foreslået DR's podcastafdeling at udsende Helge Kjærulff-Schmidts oplæsning af bogen...